PDF til print Find kalender

Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder

Titel
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder
Oversat titel

Project with focus on Digital designer or Digital leader

Semester
F2023
Kandidatuddannelse i
Digital Transformation
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan, at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
15
Aktivitetsansvarlig
Magnus Rotvit Perlt Hansen (magnuha@ruc.dk)
Studieleder
Nina Boulus-Rødje (ninabr@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60084
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk, og det udvikler den studerendes færdigheder i at anvende teorier og metoder indenfor et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer et selvvalgt problem i relation til design og implementering af it-anvendelse og digital transformation i en kompleks sammenhæng. Projektet skal give den studerende lejlighed til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en kompleks problemstilling behandles. Projektet skal forholde sig til de(n) valgte specialisering(er)

Uddybende beskrivelse

Den studerende finder og udvælger en case der er relevant inden for deres specialiseringsprofil. Gennem en iterativ design proces skal de studerende udvikle og undersøge casen med henblik på at skabe nye løsninger og/eller nye forståelser for hvordan man kan tilgå de problemstillinger som er forbundet med den. Det forventes at der bliver udviklet flere iterationer af en eller flere prototyper som eksemplificerer centrale elementer i det genstandsfelt de arbejder med.

For hvert spor er der forskellige vægtninger og fokuspunkter og det forventes at projektet spiller imod en af disse (se programsektionen for flere detaljer).

Pensum

Pensum er emergerende og vil udgøres af selvfundet akademisk og praktisk litteratur, og der kan også trækkes på pensum fra Digital Leder og/eller Digital Designer kurserne.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats • Total indsats: 412.5 timer (27,5 t/pr ECTS • Selvstændigt gruppearbejde udgør størstedelen af indsatsen. • Eksamen: 40 timers forberedelse og 1-2 timers afholdelse

Læringsaktiviteter

  • Projekt- og gruppedannelse
  • Projektarbejde i grupper
  • Vejledning
Udbudsformat 

Aktiviteter inkl. eksamen foregår på campus. Der kan vejledes virtuelt efter aftale og behov.

Undervisningsevaluering

Der vil løbende indsamles feedback i løbet af semesteret sammen med en afsluttende formel evaluering i slutningen af kurset.

Program

Grupperne vil blive dannet i den første uge af semesteret, hvorefter de studerende vil etablere projektplan og eksterne samarbejder.

For Digital Leder skal de studerende etablere et virksomhedssamarbejde hvor de udformer et produkt og dokumenterer produktet i relation til kurset “Digital Leders” centrale grundområder og teorier og som løser et relevant og eksemplarisk problem for virksomheden. Produkt, produktdokumentation og procesdokumentation afleveres som et samlet dokument og udgør aktivitetens skriftlige aflevering. Produkttyperne de studerende kan vælge imellem beskrives særskilt af aktivitetsansvarlig og godkendes af samme.

For Digital Designer skal de studerende udvikle en prototype baseret på en konkret problemstilling eller undersøgelse. Prototypen skal danne grundlag for en reflekteret, nuanceret og kritisk undersøgelse af den valgte problemstilling. Det forventes at projektet gennemgår flere iterationer og at prototypen skaber aktivt grundlag for empiriindsamling. Det forventes yderligere at processen og den undersøgte problemstilling er rigt illustreret gennem dokumentation af video, billeder, skærmdumps og/eller illustrationer; og at disse indgår aktivt som en del af argumentationen for vidensbidraget. Der er ikke nogen krav til hvor avanceret prototypen er, men det forventes derimod en reflekteret overvejelser omkring hvad det er prototypen skal hjælpe med at afklare og hvordan det spiller ind i forhold til hvor avanceret den skal være.

De studerende har mulighed for at levere delprodukter undervejs hvor der gives peer review af andre studerende og undervisere.

BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • Viden om de nyeste teorier og metoder inden for det valgte fagområde

  • Beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for et udvalgt område fra digital transformation behandles

  • Selvstændigt definere og motivere den valgte problemstilling

  • Planlægge og gennemføre løsning ved brug af relevant videnskabelig litteratur på et højt fagligt niveau

  • Styre it-udviklings- og konstruktionssituation.

Prøveform
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering.

Grupperne kan bestå af 2-5 studerende.

Det skriftlige produkt skal for:
- 2 studerende have et omfang på maksimalt 204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på maksimalt 204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på maksimalt 204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på maksimalt 204.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.

Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)
  • Prøven tager udgangspunkt i produceret materiale.
  • Hver studerende indleder eksamen med et 2-3 minutters fagligt relevant oplæg.
  • Efterfølgende spørges der inden for projektrapportens område og opgivne pensum, og eksaminator og de studerende indgår i en dialog med hinanden med efterfølgende diskussion.
  • Alle hjælpemidler er tilladte ved prøven
  • Bedømmelsen er en samlet bedømmelse for både det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier: I bedømmelsen af det skriftlige produkt vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende kan: - Formulere en praktisk funderet og relevant problemstilling indenfor Digital Transformation. - Identificere, udvælge og anvende relevante teknikker og metoder til udvikling og/eller indsamling, bearbejdning og præsentation af projektet. - Dokumentere beslutninger, rationaler og resultater på baggrund af en it-planlægnings- udviklings- og/eller konstruktionssituation baseret på egen erfaring. - Vurdere og evaluere en it-planlægnings- udviklings- og/eller konstruktionssituation baseret på egen erfaring. - Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten/specialet indgår i bedømmelsen med vægten 10% - Udforme en projektrapport der opfylder alle formelle krav.

I bedømmelsen af den mundtlige præstation vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende kan: - Mundtligt formidle, indgå i konstruktiv og fremadrettet dialog i.f.t. tilgangen til projektet. - Reflektere over selvstændigt udført empirisk arbejde (indsamlet empiri, prototyper, test og undersøgelser) og alternative tilgange; disse forankret i kursuslitteratur og/eller indsamlet erfaring. - Diskutere projektet og dets problemstilling på et teoretisk niveau baseret på den valgte teori, empiri og analyse. - Argumentere for design- og metodevalg på empirisk og teoretisk grundlag.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60084
Sidst ændret 06/03/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Onsdag 01-02-2023 12:00 - 01-02-2023 17:00 i uge 05
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder - Projekt- og gruppedannelse (DIGIT)

Fredag 03-02-2023 09:00 - 03-02-2023 12:30 i uge 05
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder - Digitaliserings Camp (DIGIT)

Tirsdag 23-05-2023 08:15 - 23-05-2023 16:00 i uge 21
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder - Afsluttende konference (DITR)

Onsdag 31-05-2023 10:00 - 31-05-2023 10:00 i uge 22
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder - Projektaflevering (DITR)

Mandag 19-06-2023 08:15 - Fredag 30-06-2023 18:00 i uge 25 og uge 26
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder - Mundtlig eksamensperiode (DITR)

Tirsdag 01-08-2023 08:15 - Torsdag 31-08-2023 18:00 i uge 31 til uge 35
Projekt med fokus på fagligt forløb: Digital Leder - Mundtlig reeksamensperiode (DITR)