Titel |
Byteori & planteori
|
Oversat titel |
Urban Theory and Planning Theory |
Semester |
E2022
|
Kandidatuddannelse i |
By og Plan
|
Aktivitetstype |
Obligatorisk |
Undervisningssprog |
Dansk
|
Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
Tilmelding |
Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
Deltagerantal |
|
ECTS |
10
|
Aktivitetsansvarlig |
Keld Buciek (buciek@ruc.dk)
Jørgen Ole Bærenholdt (job@ruc.dk) Maja de Neergaard (mlsdn@ruc.dk) Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk) Thomas Theis Nielsen (nielsentt@ruc.dk) Katrine Hartmann-Petersen (katrineh@ruc.dk) |
Studieleder |
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
|
Undervisere |
|
Studieadministration |
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
|
Aktivitetsnummer |
U60033
|
FAGLIGT INDHOLD | |
Overordnet formål |
De studerende tilegner sig forudsætninger for at forstå og udvikle nye kritiske perspektiver på hvordan ejer- og markedsforhold og forskelligartede sociale, økonomiske, politiske og kulturelle processer skaber byens rum og steder. De studerende tilegner sig teoretiske perspektiver på byliv, byrum, sted, urbanisering samt forståelser for planlægningens vilkår, der undersøges i forhold til forskellige interventioner og planlægningsprocesser. Kurset skaber en teoretisk horisont, hvor paradigmer, strategier og narrativer inden for byudvikling og planlægning kan placeres i en historisk, politisk, institutionel og vidensmæssig kontekst. I kurset udarbejder de studerende et review af relevant litteratur, der efterfølgende kan anvendes som analytisk ramme for projektarbejdets stedsanalyse. |
Uddybende beskrivelse |
Kursets formål er at sætte de studerende i stand til at forstå og kritisk reflektere over forskellige paradigmer inden for byteori og planlægningsteori samt over sammenhængen mellem disse forskellige teorikomplekser. Her skal indgå en forståelse af begreberne rum og sted som grundlag for semesterprojektets stedsanalyse. Kurset kan organiseres i fem tematiske blokke. I de enkelte blokke sidestilles byteori og planlægningsteori i en ramme, der på samme tid placerer dem i en historisk-geografisk, politisk, og videnskabsteoretisk kontekst. Kurset trækker desuden på konkrete planlægningscases for at vise, hvordan man kan reflektere ud fra de forskellige teoretiske perspektiver. De fem blokke kan kort beskrives som følger:
|
Pensum |
Kursus pensum og materiale er forskningsbaseret og tekster udvælges af undervisere på de tematiske blokke. Pensum vil være tilgængelig på Moodle senest to uger før undervisningen afvikles. Grundlitteratur kan eksempelvis være: Healey, P. (2010) Making better places: The planning project in the twenty-first century. Macmillan International Higher Education. Merrifield, A. (2014) The New Urban Question. Pluto Fainstein, S.S. and DeFilippis, J. (2015) Readings in planning theory. Wiley & Blackwell Fainstein, S.S. and Campbell, S. (2011) ‘Readings in urban theory’. Wiley & Blackwell |
Tilrettelæggelse og indsats |
Studieindsats: Den samlede studieindsats for hver studerende er 270 timer, fordelt på disse aktiviteter: 48 timer undervisning 120 timer læseforberedelse til undervisning 40 timer skriftlig forberedelse til undervisning 20 timer oplæg forberedelse 42 timer eksamen
Læringsaktiviteter: · Undervisning · Selvstændigt arbejde individuelt · Selvstændigt arbejde og fremlæggelse i studiegrupper Kurset er opdelt i 12 kursusgange, hver af 4 timer. Kursusgange består af ‘blendede’ aktiviteter, samt forelæsninger, diskussioner, studerendes oplæg osv. I kurset udarbejder de studerende et review af relevant litteratur, der efterfølgende kan anvendes som analytisk ramme for projektarbejdets stedsanalyse. |
Udbudsformat |
|
Undervisningsevaluering |
Evaluering sker løbende mundtligt samt ved kursusafslutning, hvor kurset evalueres i en dialog mellem studerende og underviser, (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder/ undervisningsansvarlig). Hertil kommer en skriftlig evaluering som gennemføres mindst hver 6. semester. Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet |
Program |
|
BEDØMMELSE | |
Læringsmål |
|
Prøveform |
Individuel skriftlig hjemmeopgave.
Hjemmeopgaven skal have et omfang på 19.200-28.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Hjemmeopgavens varighed er 21 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Bedømmelse: 7-trinsskala |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Prøveform ved særlige tilfælde |
|
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Prøveform Individuel skriftlig hjemmeopgav. Hjemmeopgaven skal have et omfang på 19.200-28.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Hjemmeopgavens varighed er 21 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Bedømmelse: 7-trinsskala Hjemmeopgaven udgøres af en skriftlig opgave, hvor dele af kursuslitteraturen – det kan være konkrete teorier eller bredere paradigmer – diskuteres. Hovedformålet med opgaven er at træne og udvide den studerendes teoretiske forståelse for centrale teorier i by – og planforskningen. Opgaven må gerne relateres til en konkret, selvvalgt problemstilling/case og dette kan være forbundet med semesterets projekt om stedsanalyse, men kan også tage form alene som en teoretisk diskussion. Elementer i hjemmeopgaven kan være: motivation for de udvalgte teorier, motivation for valg af case, kritisk-reflekterende gennemgang af de udvalgte teoriers substans (her kan indgå en sammenligning og modstilling af disse teorier), en kritisk vurdering af teoriernes relevans og anvendelsesmuligheder set i relation til den valgte case/problemstilling. Til slut en afsluttende diskussion, der sammenfatter hovedpointerne. Bedømmelseskriterier I bedømmelse af hjemmeopgaven lægges der vægt på i hvilken udstrækning, den studerende:
|
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 24/05/2022 |