PDF til print    Find kalender

Praktiksøgning (Hold 49)

Semester
F2023
Uddannelse
Journalistik
Indhold

Praktiksøgning

Dette semester skal I søge praktik. I kommer til at lære utrolig meget på få måneder - både om journalistik og om jer selv. Og det er meget anderledes end alt andet, I indtil nu har været igennem på RUC.

https://praktikmatch.mediepraktik.dk og/eller www.mediepraktik.dk kan I finde links og oversigt over steder, I kan komme i praktik, datoer for vigtige begivenheder der er relateret til praktik og links til hvordan en god uddannelsesplan ser ud og links til praktikantaftalen. Det er også her i finder praktikopslag i udlandet (fx på ambassader) - og de skal ofte søges inden Store Match Dag.

Konkret består praktiksøgningsundervisningen af hjemmeside-workshop (både teknisk og indholdsmæssigt), frivillige samtaler vedr. jeres individuelle praktiksøgning, praktikmesse (uformel messe, hvor studerende og medier mødes), Åbent Hus-uge (som reelt set er her, I går til jobsamtaler) og så Store Match Dag, som er her, kontrakter underskrives.

Sådan forbereder du dig

Følg med i Moodle-gruppen. Her beskrives det mere detaljeret, hvordan du forbereder dig til denne praktikproces.

Det er dog centralt, at man tidligt i semestret tænker meget over, hvor du ønsker at komme i praktik. Begynd at researche i den forstand, at du læser forskellige aviser og fagblade, ser tv-udsendelser og hører radioindslag samt undersøger forskellige medier via nettet. Mange praktiksøgende går automatisk efter de kendte, store medier - hovedstadsaviserne eller de to store tv-nyhedsstationer. Ofte fordi de simpelthen ikke kender andre medier. Men eftersom vi af erfaring ved, at ikke alle kan få pladser på de kendte steder – og ikke mindst, at alle ruc'ere ikke nødvendigvis får den mest udbytterige praktik i et stort mediehus – er det fornuftigt at undersøge et bredt udvalg af de alt i alt mange muligheder. Der er også en del, som søger praktikpladser, som har mere fokus på kommunikation og presse.

Tjek fra starten listen over godkendte praktiksteder på www.mediepraktik.dk og/eller https://praktikmatch.mediepraktik.dk. Nogle ruc'ere søger eksempelvis provinsaviser og regionale tv-stationer, og det er en god udvikling, for der findes mange steder, hvor man kan få lige så gode og nogle gange endda mere lærerige forløb end i Københavns centrum. Forhør dig endelig hos ruc'ere, der er i praktik de forskellige steder, for kvaliteten kan være svingende. Overvej også fagblade, magasiner og informationsarbejdspladser i organisationer og ministerier/styrelser. Det er ikke mindst her og så på netaviser og web-tv fremtidens arbejdspladser vil være. Vi ved ikke før kort før praktiksøgningen, hvilke arbejdspladser der slår praktikstillinger op.

Tidsplan for efterårets praktiksøgning

Datoerne bliver skrevet i Moodle, så snart vi kender dem. Men følg selv med på https://praktikmatch.mediepraktik.dk og http://www.mediepraktik.dk/ for datoer for praktikmessen, Åbent Hus-ugen og Store Match Dag.

Aktivitetsansvarlig
Hanne Jørndrup (hajoe@ruc.dk)
Maria Bendix Wittchen (mbendixw@ruc.dk)
Kontaktinformation
IKH Tilmelding & Eksamen (ikh-eksamen@ruc.dk)
Maria Bendix Wittchen (mbendixw@ruc.dk)
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : UF60339
Sidst ændret 19/05/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Torsdag 26-01-2023 16:00 - 26-01-2023 17:30 i uge 04
Teknisk intro til hjemmeside (JOUR)

Mandag 27-03-2023 08:15 - 27-03-2023 12:00 i uge 13
Oplæg om indhold af hjemmesider og praktiksøgning (JOUR)

Tirsdag 18-04-2023 10:00 - 18-04-2023 15:00 i uge 16
Praktik messe i Odense (JOUR)

Mandag 24-04-2023 08:15 - Torsdag 27-04-2023 16:00 i uge 17
Samtaler med praktiksteder (JOUR)

Fredag 28-04-2023 09:00 - 28-04-2023 16:00 i uge 17
PraktikMatch dag - 1. runde (JOUR)

Tirsdag 02-05-2023 11:00 - Onsdag 03-05-2023 13:00 i uge 18
PraktikMatch dag 2. runde, for ansøgere og praktiksteder, der ikke har fået et match i 1. runde perioden