PDF til print Find kalender

Obligatorisk kursus: Humanistisk laboratorium

Titel
Obligatorisk kursus: Humanistisk laboratorium
Oversat titel

Humanistic Laboratory

Semester
F2023
Kandidatuddannelse i
Dansk / Filosofi og Videnskabsteori / Historie
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Erik Svendsen (evs@ruc.dk)
Kim Esmark (kesmark@ruc.dk)
Søren Riis (soerenr@ruc.dk)
Jakob Egholm Feldt (feldt@ruc.dk)
Studieleder
Erik Svendsen (evs@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IKH Tilmelding & Eksamen (ikh-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60072
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Humanistisk Laboratorium giver de studerende mulighed for at arbejde kritisk eksperimenterende med aktuelle interdisciplinære spørgsmål og problemstillinger. Kurset bevæger sig på det humanistiske område med særligt fokus på krydsfeltet mellem sprog, litteratur, historie, filosofi og videnskabsteori.

De studerende vil på kurset blive præsenteret for en forståelse af humaniora som undersøgende tænkning der er optaget af verdens kompleksitet og stiller spørgsmål til gældende normer. Kurset sigter mod at give de studerende indsigt i humanioras potentialer og sætte dem i stand til selv at artikulere og iværksætte disse potentialer i forskellige konkrete sammenhænge.

Problemstillingerne undersøges med udgangspunkt i den humanistiske traditions metoder, teorier og tekster og retter sig mod forskellige konkrete variationer af grundlæggende spørgsmål. Kurset har i den forbindelse fokus på at udvikle den humanistiske tankegang og fantasi som greb på aktuelle og fremtidige problemstillinger. Evnen til at tænke kritisk-konstruktivt og til at tænke fremtiden er samtidig afhængig af kvaliteten, dybden og bredden af kendskabet til kilder og sproget for vores tænkning og tekster.

På kurset indgår som et centralt element undervisere fra forskellige fagligheder samt værkstedsarbejde forstået som tid til at diskutere, stille spørgsmål, udarbejde ideer og koncepter, finde baggrundsmateriale og få feedback fra underviserne og medstuderende.

På kurset indgår endvidere som element at udforme et videns- og formidlingsprodukt til offentliggørelse.

Uddybende beskrivelse

Humaniora og humanistiske fagligheder er hele tiden i bevægelse i mødet med nye udfordringer. Humanistisk laboratorium tager aktuelle problemstillinger op og inviterer de studerende ind i under-søgende og eksperimenterende humanistisk tænkning med udgangspunkt i dansk, filosofi og historie. Vi opøver den humanistiske fantasi og forestillingsevne som greb på aktuelle og fremtidige problemstillinger via tværfaglig undersøgelse af centrale udfordringer (fx demokrati, retfærdighed, klima, globalisering, teknologi, værdier, osv.). Udgangspunktet er, nye forventninger til fremtiden og nye aktuelle problemstillinger åbner menneskers erfaringer og de allerede etablerede relationer mellem mennesker og verden for nye spørgsmål og nye undersøgelser, som dermed igen giver anledning til nye forventninger, drømme og utopier. Viden om vores idéers, værdiers, smags, dømmekrafts og begrebers udviklingslinjer er i kursets perspektiv nødvendigt for sammenhængende fremtidsrettet nytænkning og handling. Kurset undersøger således spændingen mellem filosofiske, historiske, litterære og mediekilder og nye forventninger til fremtiden.

Humanistisk laboratorium indledes med, at underviserne præsenterer en eller flere relaterede aktuelle problemstillinger samt en undersøgelsesstrategi inkl. læseplan. De studerende skal aktivt deltage i udfyldning og udmøntning af undersøgelsen. De studerende skal således bidrage til litteratur- og materialeindsamling, til præsentation og diskussion deraf og deltage i planlægning og udmøntning af workshops og undervisning.

De enkelte kursusgange kan bestå af oplæg fra undervisere, fælles diskussion af tekster og materialer, oplæg afholdt af studerende i grupper, korte skrivesessioner og ekskursioner. Det konkrete mål med aktiviteterne er at opøve de studerendes kompetence til humanistisk videnskabelse, nytænkning og problemløsning gennem arbejdet med konkrete, relevante problemstillinger.

Pensum
Tilrettelæggelse og indsats

10 ects = ca 270 arbejdstimer Mødetimer på kurset: 40 (10 x 4 timer)

Løbende forberedelse, dvs. læsning, informationsindsamling, plan-lægning, evt. deltagelse i møder og ekskursioner, bearbejdning af noter: 230 arbejdstimer

En del af læsematerialet vil foreligge på forhånd, resten findes som led i kursets undersøgelse og arbejdsform

Udbudsformat 

Campus

Undervisningsevaluering
Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • anvende humanistisk forskning fra filosofi, historie, æstetik, sprog-, litteratur- og medievidenskab til tværfaglig analyse af aktuelle problemstillinger

  • bidrage til praktisk kreativ problemløsning og til at forstå nye muligheder på baggrund af humanistisk tænkning

  • tilegne sig helhedsorienteret viden om humanistisk tænkning og fortidens betydning for nutiden og fremtiden og omvendt

  • tænke i alternativer og muligheder i relation til samfund og kultur

  • forstå kunst og litteraturs kultur- og samfundsskabende betydning

  • reflektere over bestående normer og strukturer og eksisterende livsformer

  • formidle humanistisk viden levende, pointeret og overbevisende

Prøveform
Kurset bestås gennem aktiv og tilfredsstillende deltagelse.

Ved aktiv deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner).

Ved tilfredsstillende deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i f.eks. mundtlige oplæg (individuelt eller i gruppe), peer reviews, miniprojekter, tests, præsentationer, tilrettelæggelse af kursusgang.

Bedømmelse: bestået/ikke bestået
Omprøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 9.600-14.400 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 48 timer inkl. evt. helligdage.



Bedømmelse: bestået/ikke bestået
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Den aktive, tilfredsstillende deltagelse består i:

(1) Bidrag til indsamling af materialer til undersøgelse af kursets problemstilling

(2) Planlægning og udmøntning af (del af) en kursusgang eller workshop

(3) Afholdelse af oplæg i en gruppe

(4) Produktion/præsentation af resultater, det kan være som video, podcast og/eller kortere essay/artikel/kronik

Bedømmelseskriterier:

  1. Kan anvende humanistisk forskning fra filosofi, historie, æstetik, sprog-, litteratur- og medievidenskab til tværfaglig analyse af aktuelle problemstillinger
  2. Kan bidrage til praktisk, kreativ problemløsning og til at forstå nye muligheder på baggrund af humanistisk tænkning
  3. Kan tilegne sig helhedsorienteret viden om humanistisk tænkning og fortidens betydning for nutiden og fremtiden og omvendt
  4. Kan tænke i alternativer og muligheder i relation til samfund og kultur
  5. Kan forstå kunst og litteraturs kultur- og samfundsskabende betydning
  6. Kan reflektere over bestående normer og strukturer og eksisterende livsformer
  7. Kan formidle humanistisk viden levende, pointeret og overbevisende
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60072
Sidst ændret 06/03/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 17-02-2023 10:15 - 17-02-2023 14:00 i uge 07
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 24-02-2023 10:15 - 24-02-2023 14:00 i uge 08
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 03-03-2023 10:15 - 03-03-2023 14:00 i uge 09
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 10-03-2023 10:15 - 10-03-2023 14:00 i uge 10
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 17-03-2023 10:15 - 17-03-2023 14:00 i uge 11
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 24-03-2023 10:15 - 24-03-2023 14:00 i uge 12
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 31-03-2023 10:15 - 31-03-2023 14:00 i uge 13
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Fredag 14-04-2023 10:15 - 14-04-2023 14:00 i uge 15
Humanistisk Laboratorium (DAN, HIS, FILO)

Tirsdag 15-08-2023 10:00 - Torsdag 17-08-2023 10:00 i uge 33
Humanistisk Laboratorium - Reeksamen (DAN, HIS, FILO)