PDF til print    Find kalender

Social ulighed i sundhed – i et praksisperspektiv

Semester
F2021
Uddannelse
Kurser på Master niveau
Undervisningssprog
Dansk
Pris

7.400 kr.

ECTS

5

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)
  • Forelæsninger og klyngeundervisning 18 timer
  • Studenteroplæg 16 Timer
  • Forberedelse til undervisning, herunder læsning 84 Timer
  • Eksamen 15 Timer - I alt 135 timer
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Den studerende kan demonstrere overblik over og indsigt i udvalgte begreber om samfundsmæssige, sociale og kulturelle forhold og deres betydning for sygdom, sundhed og sundhedsfremme.

  • Den studerende har viden om, hvilke udfordringer ulighed i sundhed kan medføre i det sundhedsprofessionelle arbejde. Den studerende har også viden om muligheder for at afbøde uligheden.

Færdigheder

  • Den studerende forstår, kan diskutere og anvende centrale teoretiske begreber om social ulighed i sundhed i relation til tværprofessionelt og tværsektorielt arbejde med patienter, borgere og pårørende.

Kompetencer

  • Den studerende kan indgå i og producere viden om problematikker i forhold til social ulighed i sundhed.
  • Den studerende kan reflektere over egen viden, rolle og position i professionelt arbejde med sygdom og sundhed, herunder i relation til særligt sårbare patientgrupper.
  • Den studerende vil blive i stand til at arbejde professionelt og reflekteret med sygdom, sundhed og social ulighed i sin egen kliniske afdeling eller organisation.
Overordnet indhold

Modulet ” Social ulighed i sundhed – i et praksisperspektiv” giver sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter m.fl. mulighed for at tilegne sig viden om udfordringer i sundhedsvæsenet forbundet med social ulighed i sygdom og sundhed. Formålet er at udvikle egen sundhedsprofessionel praksis gennem ny viden. Det er en viden om samfundsmæssige, sociale og kulturelle baggrunde for uligheden og mulige metoder til at afbøde denne.

Ulighed i sundhed ses i relation til tværprofessionelt og tværsektorielt arbejde med patienter og borgere. Herunder inddrages betydningen af et helhedsorienteret blik på patienten. Dette omfatter også pårørende og andre centrale aktører i behandlingsforløbet.

Modulet tager udgangspunkt i konkrete erfaringer fra klinisk praksis med social ulighed i sundhed. Der lægges særligt vægt på at udvikle kompetencer i, hvordan man som sundhedsprofessionel på individuelt, gruppe- og afdelingsniveau kan imødekomme forskellige patientgrupper, som f.eks. sårbare, multisyge og patienter med kronisk sygdom.

Prøveform

Individuel mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt med omfangsbegrænsninger.

Individuel mundtlig prøve baseret på en disposition.

Den studerende starter prøven med en præsentation på ca. 10 min., hvorefter prøven foregår som en samtale

Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum.

Det skriftlige produkt skal have et omfang på minimum 2.400 og maksimum 7.200 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 25 minutter.

Bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige prøve. Det skriftlige produkt indgår således ikke i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler til prøven: Disposition på maksimalt en A4-side

Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået

Censur: Intern medbedømmer

Sidst ændret 22/04/2021

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 03-05-2021 09:00 - 03-05-2021 16:00 i uge 18
seminardag

Mandag 10-05-2021 09:00 - 10-05-2021 16:00 i uge 19
seminardag

Mandag 17-05-2021 09:00 - 17-05-2021 16:00 i uge 20
seminardag

Tirsdag 25-05-2021 09:00 - 25-05-2021 16:00 i uge 21
seminardag

Tirsdag 08-06-2021 09:00 - 08-06-2021 16:00 i uge 23
eksamensdag