PDF til print    Find kalender

Videregående metodekursus: Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik

Semester
E2021
Uddannelse
Socialvidenskab * / Politik * / Politik og Forvaltning *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Ved for få tilmeldte aflyses kurset.

Uddybende beskrivelse

På dette videregående metodekursus får du mulighed for at videreudvikle din viden og kompetencer til at udføre grundige kvalitative undersøgelser med afsæt i nyere fænomenologisk og hermeneutisk metodologi.

Afsættet er hverdagslivssociologien. Den danner bagtæppe for kurset. Perspektivet er derfor mikrosociologisk, og analyserne oftest induktive eller kvalitativ abduktive.

Hverdagssociologien beskæftiger sig teoretisk og empirisk med det liv vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag – og det ofte uden at tænke særlig meget over det. Den fokuserer på menneskers meningsstrukturer, selvfølgelige viden og upåagtede aktiviteter – og det i alle tænkelige sammenhænge.

Tilgangen kan anvendes inden for mange forskellige områder, f.eks. undersøgelser af bestemte befolkningsgruppers italesættelser og hverdagslige håndtering økologisk bæredygtighed, nye familieformer og medarbejdere og brugeres praksis i forskellige typer af organisationer.

På kurset skal I både læse metodologiske tekster, uddrag af hverdagslivssociologisk forskning og enkelte originaltekster af centrale hverdagslivssociologer som f.eks. Alfred Schütz og Georg Simmel.

Der bliver rig lejlighed til at arbejde med og diskutere disse.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Kurset giver 5 ECTS-point. Du forventes derfor at bruge ca. 135 timer på kurset i løbet af semesteret. Disse forventes at blive fordelt på følgende måde:

Undervisning: 20 timer (5 x 4 timer) Forberedelse til undervisning og eksamen: 98 timer (12-14 timer pr. kursusgang; resten til eksamen) Eksamen: 16 timer (to dages arbejde)

Pensum

Kursuslitteraturen består af metodologiske og faglige tidsskriftsartikler, antologibidrag og uddrag af bøger.

Evaluering- og feedback former

Der vil løbende blive givet feedbask til de studerende i forbindelse med de forskellige øvelser. De studerende skal samtidig kommentere hinandens arbejde. Endelig vil der være en kort, mundtlig midtvejsevaluering og afsluttende evaluering.

Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Catharina Juul Kristensen (cjk@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden:

    Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau.

  • Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller videnskabeligt baseret praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker.

  • Færdigheder:

    Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller videnskabeligt baseret praksisrettede metoder.

  • Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis.

  • Formidle og diskutere akademiske og/eller videnskabeligt baseret praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

  • Kompetencer:

    Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller videnskabeligt baseret praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster.

  • Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Overordnet indhold
  • Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og videnskabeligt baserede praksisrettede analyser.

  • Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller videnskabeligt baseret praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster.

Type

Valgkursus

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner.

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af kursusansvarlig.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på maksimum 14.400 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 48 timer inkl. evt. weekend og helligdage.

Bedømmelse: 7-trinsskala.

Censur: Ingen.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U41470
Sidst ændret 12/04/2021

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 28-09-2021 12:15 - 28-09-2021 16:00 i uge 39
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, POL, SV)

Tirsdag 05-10-2021 12:15 - 05-10-2021 16:00 i uge 40
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, POL, SV)

Tirsdag 12-10-2021 12:15 - 12-10-2021 16:00 i uge 41
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, POL, SV)

Tirsdag 02-11-2021 12:15 - 02-11-2021 16:00 i uge 44
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, POL, SV)

Tirsdag 09-11-2021 12:15 - 09-11-2021 16:00 i uge 45
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik (PF, POL, SV)

Mandag 10-01-2022 10:00 - Onsdag 12-01-2022 10:00 i uge 02
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik - Prøve (PF, POL, SV)

Mandag 14-02-2022 10:00 - Onsdag 16-02-2022 10:00 i uge 07
Hverdagslivssociologiens metoder - fænomenologi og hermeneutik - Omprøve (PF, POL, SV)