PDF til print    Find kalender

Projektorienteret praktikforløb på 30 ECTS (Forvaltning)

Semester
F2021
Uddannelse
Politik og Forvaltning *
Aktivitetstype
Praktik
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Studieleder/faglig koordinator
Peter Aagaard (peteraa@ruc.dk)
Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Peter Aagaard (peteraa@ruc.dk)
ECTS
30
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen

Aktiv og tilfredsstillende deltagelse

Den studerende skal leve op til alle de løbende forpligtigelser: aflevering af midtvejsrapport og rapportrudkast. Afleveres de skriftlige opgaver ikke, kan den studerende ikke gå til mundtlig eksamen.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om.

  • Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser.

  • Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår.

  • Indblik i Forvaltningsfagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed.

  • Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling.

  • Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projektarbejdet.

  • Færdighed i at vurdere, vælge mellem og anvende relevante teoretiske, metodiske og analytiske tilgange underlagt konkrete opgaveløsningers krav og betingelser i forbindelse med arbejde for praktikværten.

  • Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra Forvaltningsstudiet til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads.

  • Rutine i at reflektere over arbejdsopgaver, brug af teori, metode, analysetilgange og formidlingsstrategier og formidle disse i kortfattet skriftlig form.

  • Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen.

  • Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til faglige teorier, begreber og metoder.

  • Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet).

  • Ansvar for egen faglig og professionel udvikling.

  • Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads.

Overordnet indhold

Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder.

Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende.

Type

Projektorienteret praktikforløb

Undervisnings- og arbejdsform

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Det forventes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¾ til praktikstedet og ¼ til universitetet (svarer til ca. 540-600 timer hos praktikværten og ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for Politik og Forvaltnings genstandsfelt. Forpligtigelser undervejs i praktikforløbet. Foruden arbejdet hos praktikværten har den studerende en række forpligtigelser og arbejdsopgaver rettet til universitetet. De løbende forpligtigelser tilskynder til refleksioner over mødet mellem teori, metode, faglige redskaber og praksis samt over praktikkens bidrag til den studerendes kompetenceudvikling. Det endelige praktikprojekt giver mulighed for, at den studerende behandler et selvvalgt tema relateret til praktikforløbet.

Løbende forpligtelser:
1. Indlevering af midtvejsrapport inden 7. uge af praktikopholdets begyndelse. Midtvejsrapporten skal indeholde:

  • Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og én sides refleksion over, hvilke faglige teorier og metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten.
  • Forslag til praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 4.800 tegn) Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse)
  • Forslag til minimum 650 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 1.300 sider
  1. Indlevering af udkast til projektrapport inden 13. praktikuge.
    Udkastet skal have et omfang på minimum 24.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.
  • Praktikprojektets problemfelt, problemformulering og struktur (indholdsfortegnelsen).
  • Udkast til teori og metode afsnit.
  • En outline af projektets empiriske analyse.

De løbende forpligtigelse indgår som del af vejledningen og afleveres til vejleder under praktikforløbet.
Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde:

• Et executive summary, der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på.

• En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det område praktikprojektet behandler (state of the art litteraturreview). Litteraturen til projektet består af i alt 1.300 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder.

Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af en praktikprojektrapport.

Prøven starter med et oplæg med udgangspunkt i praktikprojektrapporten. Oplæg har en varighed på op til 3 min.
Oplægget efterfølges af en samtale mellem den studerende og bedømmerne med udgangspunkt i praktikprojektrapporten.
Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for praktikprojektrapportens fagområde(r).

Praktikprojektrapporten skal være på 40.800-50.400 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i praktikprojektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: Alle.

Bedømmelse: 7-trinsskala.
Censur: Intern medbedømmer.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U40497
Sidst ændret 27/11/2020

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Onsdag 26-05-2021 10:00 - 26-05-2021 10:00 i uge 21
Projektorienteret praktikforløb på 30 ECTS (Forvaltning) - Aflevering

Tirsdag 01-06-2021 08:15 - Onsdag 30-06-2021 18:00 i uge 22 til uge 26
Projektorienteret praktikforløb på 30 ECTS (Forvaltning) - Mundtlig eksamen

Mandag 02-08-2021 08:15 - Tirsdag 31-08-2021 18:00 i uge 31 til uge 35
Projektorienteret praktikforløb på 30 ECTS (Forvaltning) - Mundtlig reeksamen