PDF til print    Find kalender

2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter

Semester
F2021
Uddannelse
Sociale Interventionsstudier *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Uddybende beskrivelse

På kurset skal de studerende på skift og i grupper fremlægge oplæg om udvalgte cases med relevans for sociale interventioner og i forhold til kursets krav. Disse oplæg fungerer som en kollektiv forberedelse af besøg fra eksterne oplægsholdere.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

135 timer (27 timer per ECTS point) Fordelt på:

15 t kursusundervisning

8 t mundtlig fremlæggelse af projektansøgning (eksamen)

60 t udarbejdelse af projektansøgning og projektdesign

12 t forberedelse af eksamen

40 t forberedelse til undervisning, incl forberedelse af 1 mundtlig fremlæggelse på kurset

Pensum

Se moodle samt litteratur fra tidligere kurser.

Evaluering- og feedback former

De studerende præsenterer mundtligt projektansøgninger, de udarbejder i grupper i løbet af kurset. De studerende får mundtlig feedback på deres mundtlige gruppepræsentationer af et eksternt panel samt af de undervisningsansvarlige.

Eksamensadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Steen Baagøe Nielsen (baagoee@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden: Viden om økonomiske, institutionelle og politiske logikker og interessers betydning i sociale interventionsprocesser

  • Viden: Viden om projektøkonomi i forbindelse med interventionsprojekter

  • Viden: Forståelse af hvordan betingelser i offentlige, private og civilsamfundsmæssige kontekster har betydning for planlægning, styring og gennemførelse af interventionsprojekter

  • Færdigheder: Anvende digitale værktøjer til at understøtte udvikling og præsentation af sociale interventionsprojekter

  • Færdigheder: Formidle forskningsbaseret viden om social intervention og diskutere professionelle og brugerrelevante problemstillinger inden for området til specialister og ikke-specialister

  • Kompetencer: Tage professionelt ansvar for selvstændigt at kvalificere og gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde

  • Kompetencer: Samarbejde, projektlede og interessehåndtere

  • Kompetencer: Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer på tværs af institutioner og professioner

Overordnet indhold

Kurset omhandler de betingelser i offentlige, private eller civilsamfundsmæssige kontekster, som er nødvendige at kende for at kunne planlægge, styre og gennemføre interventionsprojekter og sikre, at de relevante brugere/borgere involveres. På kurset arbejdes der i praksis med forskningsbaseret viden om, hvordan økonomiske, institutionelle og politiske logikker og faglige interesser er på færde i sociale interventionsprocesser. På kurset afprøves og diskuteres, hvordan disse forskellige logikker og interesser placerer og positionerer deltagere i samarbejdsprojekter afhængig af deres institutionelle tilknytning, vilkår og position. Kurset introducerer til budgethåndtering, - finansiering og fundraising i forbindelse med interventionsprojekter. På kurset arbejdes med case-opgaver om udvikling, styring og projektledelse af tværinstitutionelle og/eller tværprofessionelle interventionsprojekter.

Type

Obligatorisk kursus

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset består af forelæsninger samt deltagerbaseret undervisning.

Prøveform
Kurset bestås gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse.

Ved aktiv deltagelse forstås:
- Den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner).

Ved regelmæssig deltagelse forstås:
- Den studerende skal være til stede minimum 80 procent af undervisningsgangene.

Ved tilfredsstillende deltagelse forstås:
- Den studerende skal i forløbet aflevere en caseopgave udarbejdet og mundtligt fremlagt i grupper.
- Den studerende skal i forløbet deltage i en mundtlig fremlæggelse i grupper for panel af medstuderende, undervisere og ekstern(e) ekspert(er) af en skriftlig projektansøgning udarbejdet i grupper.

Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået.
Omprøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af kursusansvarlig.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 24.000-28.800 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage.




Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået.
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U26728
Sidst ændret 12/01/2021

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 16-03-2021 08:15 - 16-03-2021 12:00 i uge 11
2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter (SI)

Torsdag 18-03-2021 08:15 - 18-03-2021 12:00 i uge 11
2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter (SI)

Tirsdag 23-03-2021 08:15 - 23-03-2021 12:00 i uge 12
2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter (SI)

Torsdag 25-03-2021 08:15 - 25-03-2021 12:00 i uge 12
2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter (SI)

Torsdag 08-04-2021 08:15 - 08-04-2021 17:00 i uge 14
2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter - Mundtlig prøve (SI)

Mandag 23-08-2021 10:00 - Mandag 30-08-2021 10:00 i uge 34 og uge 35
2s Praksis I: Udvikling og ledelse i projekter - Skriftlig omprøve (SI)