PDF til print    Find kalender

Specialiseringskursus: Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i Behavioural public policy, herunder nudging

Semester
E2020
Uddannelse
Politik * / Politik og Forvaltning *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Ved for få tilmeldte aflyses kurset.

Uddybende beskrivelse

Politik og styring er under afgørende forandring: Der er en voksende erkendelse af at politik og styring må baseres på faktisk adfærd. Behavioural public policy udforsker hvordan politik og styring kan kvalificeres af indsigt i hvordan mennesker rent faktisk træffer beslutninger. Empirisk forskning fra især behavioural economics og psykologi viser således at menneskers adfærd ofte afviger systematisk fra rationel adfærd. Dette udnyttes i nudging, men denne indsigt har bredere anvendelsesmuligheder. Indsigt i hvordan mennesker rent faktisk træffer beslutninger er generelt vigtig, når man vil påvirke adfærd.

Indsigter i hvordan mennesker rent faktisk træffer beslutninger kan foranledige et eftersyn af politikker og styringsformer, og kvalificere valget og udformningen af politikker og styringsformer, uanset om det drejer sig om fx sundhedspolitik, beskæftigelsespolitik, konkurrence- og forbrugerpolitik, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, energipolitik, miljøpolitik, trafikpolitik, skattepolitik, integrationspolitik eller styring internt i den offentlige sektor. Internationalt er der en voksende interesse og erfaringer fra mange forskellige politikområder, herunder især i USA og England, men efterhånden er der gjort erfaringer i mange lande, herunder Danmark.

Hvilke potentialer har tiltag baseret på indsigter i faktisk adfærd i forhold til politik og styring? Hvilke konsekvenser for effektiviteten i politik og styring? Hvilke konsekvenser for demokrati? Hvilke fordelingsmæssige konsekvenser? Er der tale om nye muligheder eller trusler? Hvor går grænsen for det legitime i anvendelse af sådanne indsigter? Hvornår er det uetisk?

På seminaret diskuterer vi muligheder og begrænsninger, udfordringer og dilemmaer.

• Indsigt i den nyeste teori og empiri vedrørende faktisk adfærd og de muligheder og begrænsninger der er forbundet med at anvende disse indsigter i politik og styring, samt ikke mindst også en indsigt i de etiske og demokratiske problematikker, som dette indebærer.

• Færdigheder i at analysere og kritisk reflektere over anvendelser af indsigter i faktisk adfærd i politik og styring samt ikke mindst også en indsigt i de etiske og demokratiske problematikker, som dette indebærer.

• Kompetencer til at omsætte indsigt og færdigheder i praksis i forbindelse med udformning og evaluering af politik og styring.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Kurset tæller 10 ECTS point svarende til at den studerende bruger 270 timer på faget.

Der er 24 timers holdundervisning fordelt på 12 dobbelttimer. Det antages, at den studerende forud har læst pensum og arbejdet med dagens øvelse og derigennem har forberedt sig på undervisning med et timeforbrug svarende til i alt ca. 120 timer.

Studerende forventes at udarbejde små hjemmeopgaver relateret til pensum og aktuelle problemstillinger og give 1-2 korte oplæg på den baggrund.

Samlet antages et tidsforbrug på ca. 20 timer.

Eksamen er en 10 dages individuel skriftlig hjemmeopgave, hvorpå det antages, at der bruges ca. 71 timer.

Pensum

Litteratur består af 2 grundbøger, uddrag fra bøger, internationale tidsskriftsartikler, rapporter m.v. Grundbøgerne er:

Kahneman, Daniel, 2011, Thinking, Fast and Slow, London: Allen Lane. (den fås billigt i paperback, og i en – lidt dyrere - dansk version, At tænke, langsomt og hurtigt. Skim gerne denne inden kursusstart. Bregn, Kirsten, 2019, Adfærdsinformeret politik: Anvendelser af indsigter fra adfærdsøkonomi og psykologi i offentlig politik, København: Djøf forlag.

Den øvrige litteratur fremgår af de enkelte kursusgange og opført i Moodle. Denne litteratur kan hentes elektronisk via RUCs bibliotek (rex.kb.dk) eller på internettet med mindre andet er opført. Enkelte artikler oplægges på Moodle.

Evaluering- og feedback former

Løbende evaluering, feed-back på øvelser og oplæg, herunder peerfeedback.

Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Jon Kvist (jkvist@ruc.dk)
ECTS
10
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger.

  • Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

  • Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

  • Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

  • Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

  • Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter.

  • Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema.

  • Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.

  • Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Overordnet indhold

Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker:

  1. Politik, styring og demokrati
  2. Organisation og ledelse
  3. Europæisering og globalisering
  4. Social og samfundsmæssig analyse

• Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger.

• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau.

• Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger.

Type

Valgkursus

Undervisnings- og arbejdsform

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave stillet af kursusansvarlig.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på maksimalt 24,000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 14 dage inkl. evt. weekend og helligdage.




Bedømmelse: 7-trinsskala.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U40858
Sidst ændret 02/07/2020

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 07-09-2020 14:15 - 07-09-2020 16:00 i uge 37
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 14-09-2020 14:15 - 14-09-2020 16:00 i uge 38
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 21-09-2020 14:15 - 21-09-2020 16:00 i uge 39
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 28-09-2020 14:15 - 28-09-2020 16:00 i uge 40
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 05-10-2020 14:15 - 05-10-2020 16:00 i uge 41
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 12-10-2020 14:15 - 12-10-2020 16:00 i uge 42
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 19-10-2020 14:15 - 19-10-2020 16:00 i uge 43
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 26-10-2020 14:15 - 26-10-2020 16:00 i uge 44
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 02-11-2020 14:15 - 02-11-2020 16:00 i uge 45
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 09-11-2020 14:15 - 09-11-2020 16:00 i uge 46
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 23-11-2020 14:15 - 23-11-2020 16:00 i uge 48
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 30-11-2020 14:15 - 30-11-2020 16:00 i uge 49
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging (PF, POL)

Mandag 04-01-2021 10:00 - Mandag 18-01-2021 10:00 i uge 01 til uge 03
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging - Prøve (PF, POL)

Mandag 22-02-2021 10:00 - Mandag 08-03-2021 10:00 i uge 08 til uge 10
Politik og styring under udvikling: Om Perspektiver i 'Behavioural public policy', herunder nudging - Omprøve (PF, POL)