PDF til print    Find kalender

Valgkursus: Kønsteori for begyndere og letøvede

Semester
F2020
Uddannelse
Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse
Aktivitetstype
Valgfri kurser
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

kurset bliver ikke oprettet ved for få tilmeldte

Uddybende beskrivelse

Køn og feminisme er igen blevet centrale temaer i den samfundsmæssige debat. Det er klart, for der er mange brydninger i forholdet mellem kønnene og i den enkeltes kønsidentitet i disse år. Samtidig har skiftende regeringer nedtonet ligestillingspolitikken. Begge dele har ført til stigende kritisk refleksion over kønsmagtforhold og til ønsker om selv at skabe forandring. Og det har ført til nye dagsordener, nye aktioner og nye fællesskaber. Kønnet er med os alle steder: i familien, blandt vennerne, på uddannelsen, på arbejdet og i det politiske liv. Selv når vi forsøger at opløse kønnet eller rettere kønnets betydninger og de måder, hvorpå køn er institutionaliseret, er det med os. Derfor er kønsforskningen også tværvidenskabelig, mens den samtidig både bygger på og bidrager til de enkelte fag som fx socialvidenskab, kultur- og sprogmøde, pædagogik og IU. Kurset sætter fokus på teori, for teorien er nødvendigt for at kunne finde, forstå og fortolke kønnets betydninger og ikke mindst, for at frigøre og forandre. Forskningen i køn har altid haft en handlingsdimension, selvom denne har ændret sig undervejs ligesom forskningens fokus er flyttet fra kvinder til køn, queer og maskuliniteter. Kønsteori er også et kritisk perspektiv. Det vil sige en måde, hvorpå vi kan se en lang række problematikker i et nyt og kritisk lys, og hvor selvfølgeligheder bliver synlige som magtforhold. Dette gælder også indenfor forskningen, hvor kvindeforskningen gjorde oprør mod positivismen og mod metoderegler, der i egen selvforståelse var objektive og gav adgang til den endegyldige sandhed, men som i realiteten var situerede og usynliggjorde kvinders liv og erfaringer. Kurset vil have fokus på teori, men som det hurtigt vil fremgå findes der ikke én kønsteori, derimod mange forskellige. Mangfoldigheden af teorier skabes af forskelle i tid, rum og positioneringer. Kurset vil præsentere og diskutere centrale teoretiske bidrag og problematikker indenfor kønsforskningen. Der vil både blive introduceret til klassiske og til nyere teorier. Kurset vil skabe overblik over kønsforskningstraditionen og etablere en grundlæggende viden om teoretiske perspektiver på kønnede problematikker. Formålet er at kvalificere de studerende teoretisk, understøtte projektarbejdet og at give mulighed for at tone den valgte uddannelse i retning af køns- og mangfoldighedsproblematikker. Undervisning vil bygge på dialog og inddragelse af de studerende.

Der vil blive brugt flere kapitler fra følgende to bøger, som I selv skal anskaffe. De vil være til salg i RUCs boglade og findes på RUCs bibliotek Hansen, L.L. (red)(2019): Køn, Magt & Mangfoldighed, Frydenlund Academic Greve, B. (red)(2019): Socialvidenskab, Nyt fra samfundsvidenskaberne (2015 udgaven kan også bruges)

Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Lise Lotte Hansen (liselh@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

  • Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

  • Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholdesig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

  • Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema.

  • Anvende videnskabelige teorier og metoder der er relevante i forhold til problemstillinger inden for kursets tema.

Overordnet indhold

Kurset omhandler et emne inden for et fagligt område, som der gås i dybden med. For hvert semester udmeldes kursets titel og emne af studienævnet.

Type

Valgkursus

Undervisnings- og arbejdsform

Kursusforløbet tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre aktiviteter.

Prøveform
Individuel skriftlig portfolio.

Portfolioen består af 3 til 5 skriftlige produkter, som helt eller delvist udarbejdes under kursusforløbet. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Det samlede omfang af portfolioen er minimum 12.000 og maksimum 16.800 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Portfolioens specifikke indhold og form samt evt. vejledende omfangskrav for de forskellige delprodukter fastsættes inden kursets begyndelse og offentliggøres på universitetets hjemmeside.

Portfolioen afleveres samlet (uploades på eksamen.ruc.dk). Evt. løbende delaflevering til den kursusansvarlige med henblik på feedback erstatter ikke den samlede aflevering.
Afleveringsdatoen offentliggøres på universitetets hjemmeside inden kursets begyndelse.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået.

Censur: Ingen.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U25445
Sidst ændret 09/12/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Torsdag 13-02-2020 14:15 - 13-02-2020 16:00 i uge 07
Kønnet – ’en bombe under systemet’

Torsdag 20-02-2020 14:15 - 20-02-2020 16:00 i uge 08
Feministisk tænkning fra det globale Syd

Torsdag 27-02-2020 14:15 - 27-02-2020 16:00 i uge 09
Hvad er køn?

Torsdag 05-03-2020 14:15 - 05-03-2020 16:00 i uge 10
Omsorg, køn & magt i velfærdsstaten

Torsdag 12-03-2020 14:15 - 12-03-2020 16:00 i uge 11
Kønsopdeling, kærlighed, krise og kamp

Torsdag 19-03-2020 14:15 - 19-03-2020 16:00 i uge 12
Ligestilling/feminisme i dansk og global politik

Torsdag 26-03-2020 14:15 - 26-03-2020 16:00 i uge 13
Kultur, køn og etnicitet - en kompleks cocktail

Torsdag 02-04-2020 14:15 - 02-04-2020 16:00 i uge 14
Skæve køn

Torsdag 16-04-2020 14:15 - 16-04-2020 16:00 i uge 16
Maskuliniteter, køn og ligestilling i en #MeToo-æra

Torsdag 23-04-2020 14:15 - 23-04-2020 16:00 i uge 17
Jeres projekter i et kønsteoretisk perspektiv

Tirsdag 02-06-2020 10:00 - 02-06-2020 10:00 i uge 23
Eksamensaflevering: Kønsteori for begyndere og let øvede

Fredag 07-08-2020 10:00 - 07-08-2020 10:00 i uge 32
Re-eksamensaflevering: Kønsteori for begyndere og let øvede