Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration through stads self-service within the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs, which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Bureaukratiet er den offentlige sektors grundlæggende organisationsform. Gennem tiden har bureaukratiet været under heftig beskydning for at være ineffektivt, inhumant, ufleksibelt og dræbende for nytænkning. Skiftende regeringer har siden 1980’erne haft afbureaukratisering på dagsordenen med et mål om at fremme effektivitet og offentlig innovation. Alligevel er mængden af love, regler og dokumentationskrav vokset stødt i perioden. Den siddende regering med Mette Frederiksen i spidsen har annonceret et opgør med unødigt bureaukrati under paroler om øget tillid og større nærhed i velfærden ude hos borgerne.

Men: Er bureaukratiet i virkeligheden så skidt som dets rygte? Hvordan har bureaukratiet udviklet sig og ændret sig over tid? Hvorfor er afbureaukratisering så vanskeligt at gennemføre i praksis? Og hvordan kan offentlige ledere og medarbejdere i fællesskab luge ud i det administrative bøvl og udvikle ny styring, som understøtter arbejdet med kerneopgaven? På dette kursus indkredser vi bureaukratibegrebet, diskuterer en række teoretiske perspektiver på bureaukratiets skiftende rolle i den offentlige styring og giver et indblik i gamle og nye afbureaukratiseringsstrategier og deres effekter.

Kurset består hovedsageligt af forelæsninger og dertil hørende øvelser, hvor de studerende får mulighed for at drøfte og reflektere over kursusindholdet. Vi vil også gøre brug af mere workshopbaserede formater og arbejder endvidere på et besøg i en dansk kommune, som gør sig erfaringer med at afbureaukratisere i praksis.

Kurset er struktureret som følger:

Først introduceres Webers karakteristik af bureaukratiet som rationel og effektiv organisationsform, hvorefter vi ser nærmere på den empiriske udvikling af bureaukrati og professionsstyre i efterkrigstidens Danmark. Med afsæt i Osborne og Gaeblers New Public Management-funderede kritik af det offentlige bureaukrati ser vi nærmere på 1980’ernes og 1990’ernes afbureaukratiseringsdagsorden. Vi giver i forlængelse heraf en række bud på, hvordan og hvorfor de nye styringsreformer i virkeligheden resulterede i en re-bureaukratisering af den offentlige sektor.

Som modvægt til de bureaukratikritiske perspektiver introducerer vi Johan P. Olsens, Paul du Gays samt Pollitt og Bouckaerts forsvar for bureaukratiet og dets fortsatte relevans i det 21. århundrede. Vi drøfter i den forbindelse bureaukratiets rolle i New Public Governance-paradigmet og overvejer, hvorvidt og hvordan bureaukratiet er en drivkræft eller en barriere i skabelsen af offentlig innovation.

På den sidste tredjedel af kurset gives et indblik i en række nyere reformer og forandringsstrategier, som søger at understøtte arbejdet med kerneopgaven i frontlinjen gennem regelsanering, nye former for dokumentation og tillidsbaseret ledelse. Kurset afsluttes med et afbureaukratiseringslaboratorium, hvor vi skal forsøge os med at udvikle ny og mindre bureaukratisk styring.

Kurset udbydes under den overordnede tematik "Organisation og ledelse".

Foreløbig kursusplan:

Kursusgang 1: Weber om bureaukratiet Undervisere: Andreas Hagedorn Krogh og Eva Sørensen

Kursusgang 2: Det danske bureaukrati og professionsstyre Underviser: Eva Sørensen

Kursusgang 3: Bureaukratiet under beskydning – fra et New Public Management perspektiv Underviser: Tina Ølgaard Bentzen

Kursusgang 4: Til forsvar for bureaukratiet og dets fortsatte relevans i det 21. århundrede Underviser: Andreas Hagedorn Krogh

Kursusgang 5: The Neo-Weberian State – bureaukratiets genkomst? Underviser: Jacob Torfing

Kursusgang 6: Bureaukrati og innovation Underviser: Jacob Torfing

Kursusgang 7: Den snigende rebureaukratisering (post NPM) Underviser: Andreas Hagedorn Krogh

Kursusgang 8: Det stædige bureaukrati – erfaringer med afbureaukratisering Underviser: Andreas Hagedorn Krogh og/eller evt. gæsteUnderviser

Kursusgang 9: Afbureaukratisering gennem reformer - Tillidsreformen, Sammenhængsreformen og Nærhedsreformen Underviser: Tina Ølgaard Bentzen

Kursusgang 10: Afbureaukratisering i Roskilde Kommune Underviser: Tina Ølgaard Bentzen, evt. afholdt i Roskilde med besøg på rådhuset

Kursusgang 11: Afbureaukratisering gennem inddragelse af frontlinjemedarbejderne Underviser: Andreas Hagedorn Krogh

Kursusgang 12: Afbureaukratiseringslaboratorium Underviser: Eva Sørensen

Den samlede arbejdsindsats forventes at være 270 timer. De fordeles på 12 undervisningsgange á 1 time og 45 minutter (i alt 21 timer), 14 timers forberedelse pr. gang (i alt: 168 timer), 1 times evaluering og 80 timer til eksamensforberedelse og selve eksamen.

Pensumlitteraturen består af både primær og sekundær litteratur på dansk og engelsk. Omfang ca. 800 sider. Af primær litteratur vil vi bl.a. læse relevante dele af følgende tekster:

du Gay, P. (2000). In Praise of Bureaucracy. London: Sage.

Olsen, J. P. (2006). Maybe It Is Time to Rediscover Bureaucracy. Journal of Public Administration Research and Theory, Volume 16, Issue 1, pp. 1-24.

Olsen, J. P. (2008). The Ups and Downs of Bureaucratic Organization. Annual Review of Political Science, Vol. 11, pp. 13-37.

Osborne, O., & Gaebler, G. (1993). Reinventing Government: How the Entrepreneurial Spirit Is Transforming the Public Sector. New York: New York City.

Pollitt, C., & Bouckaert, G. (2011). Public Management Reform: A Comparative Analysis - New Public Management, Governance, and the Neo-Weberian State. 3rd edition. Oxford: Oxford University Press.

Weber, M. (2003). Udvalgte tekster. Redigeret af Kaspersen, L. B., Andersen, H., & Bruun, H. H. København: Hans Reitzels Forlag.

Kurset evalueres løbende (kursusgang 4, 7 og 11) samt til sidst skriftligt. I de løbende evalueringer vil de studerende have mulighed for at give feedback på undervisningen og modtage feedback fra kursusansvarlig. I forbindelse med eksamen modtager de studerende feedback på deres afsluttende præstation.

Som følge af nedlukningen på RUC pga. Corona, ændres prøveformen på dette kursus.

Individuel virtuel mundtlig prøve.

Prøven tager sit udgangspunkt i et eller flere tilfældigt udtrukne spørgsmål fra en liste over spørgsmål, som udleveres 14 dage før prøven.

Den studerende starter prøven med en kort præsentation, hvorefter prøven foregår som en dialog.

Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Tilladte hjælpemidler: Kursusmateriale og egne noter.

Bedømmelse: 7-trinsskala. Censur: Intern medbedømmer

• Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger.

• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

• Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

• Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder.

• Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema.

• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.

• Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer.

• Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker:

1. Politik, styring og demokrati
2. Organisation og ledelse
3. Europæisering og globalisering
4. Social og samfundsmæssig analyse

Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger.Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau.Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger.

Valgkursus

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.