E2019

Forvaltning * / Politik og Administration * / Socialvidenskab *

Kandidatkursus

Dansk

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Ved for få tilmeldte aflyses kurset.

In case of too few registrations, the course will be cancelled.

De fleste danskere er glade for deres velfærdsstatsmodel og flexicurity-model, men hvad er modellerne egentlig for nogle størrelser? Hvordan klarer de sig i forhold til andre modeller? Og vil modellerne overleve de mange økonomiske, sociale og politiske udfordringer, som europæiske lande står overfor? Hvad betyder det fx for velfærden og dens fordeling og bæredygtighed, at de danske sociale udgifter er dobbelt så høje som de amerikanske, mens de amerikanske sundhedsudgifter er 50% større end de danske? Hvorfor er befolkningerne ikke lykkeligere i lande med højere velstand end i lande med lavere velstand? Hvorfor stiger uligheden i alle lande og hvad betyder dette for velfærd og velfærdspolitik? Hvordan kan offentlige politikker bidrage til mere velfærd og mindre ulighed? Hvorfor kan det være, at de fleste kvinder arbejder fuldtid i Danmark, men halvtid i Holland og mindre i Italien – vel at mærke samtidigt med at fertiliteten er større i Nordeuropa end i Syd- og Centraleuropa? Hvilke udfordringer står velfærdstaten overfor og er nogle typer af velfærdsstater bedre rustet til at imødekomme udfordringerne? Hvordan er fx forholdet mellem migration og integration og velfærdsstaten? Har der været nedskæringer i de offentlige udgifter? Det er nogle af de spørgsmål, der optager forskere og beslutningstagere og internationale organisationer som FN, OECD, og EU. FN arbejder med Sustainable Development Goals (SDG) omkring økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. OECD arbejder med Better Lives, som er bedre levekår. EU arbejder på GDP and Beyond, en søjle for 20 sociale rettigheder og sociale investeringer, og strategier for uddannelse, sundhed, pensioner, arbejdsmarkedspolitik, og aldring. Herunder et sæt af indikatorer om GDP and Beyond. Kurset ser dermed også på nyere veje til forståelse af samt analyse af velfærdstaters udvikling, der ikke alene har fokus på økonomisk vækst. Fokus er på hvordan det kan analyseres og der indlægges også en vinkling af supranationale påvirkninger af nationalstater, samt anvendelse af sammenligninger til forståelse af udvikling og forandringer. Spørgsmålene er også centrale i nationale reformtiltag, både centralt og lokalt. Faget ”Komparative pg nationale velfærdsstatsanalyser” omhandler spørgsmålene indenfor tre brede temaer: • Hvad er velfærdsstaten og hvordan kan den analyseres? Forskellige tilgange til at forstå forskelle i velfærdsstater og –politikker med udgangspunkt i vestlige industrialisererede lande og i offentlige politikker omkring uddannelse, sundhed, bolig, arbejde (herunder integration), og sociale forhold for børn og ældre. Disse tematiske emner vil være centrale omdrejningspunkter i kurset, og belyses ud fra eksempelvis ideer, politikker og valg af tilgange. • Hvilke konsekvenser har velfærdspolitikker for forskellige typer af velfærd (økonomiske forhold, sundhed, deltagelse, subjektive mål) og deres fordeling, nærmere bestemt for levekårs og deres fordeling • Nyere demografiske, økonomiske og sociale udfordringer for velfærdsstaten (fx aldring, faldende fertilitet, migration, globalisering, familieforandringer, nye kønsroller i familier og på arbejdsmarkedet, forandringer på arbejdsmarkedet, stigende social segregering, populisme, velfærdschauvinisme) og hvordan forskellige typer af velfærdstatsreformer søger at imødekomme disse udfordringer. Faget søger at give viden, færdigheder og kompetencer omkring at: • Begrebsliggøre velfærdsstater • Måle og vurdere velfærdsstatens resultater • Klassificere velfærdsstater med brug af nationale eksempler, samt relation til supranational udvikling og påvirkning • Empirisk forstå udviklingen i velfærdsstaten og dens konsekvenser. • Kritisk at bruge og forstå indikatorer til at analysere velfærdsstatens forandring og konsekvenser indenfor udvalgte politikområder • Empirisk forstå velfærdsstatens udfordringer og muligheder • Sikre metodisk viden om hvordan velfærdsstater kan analyseres

Ved afslutning af kurset kan den studerende: • Beskrive forskellige institutionelle konfigurationer af velfærdsstater, både begrebsmæssigt og empirisk i udvalgte lande; • Forstå hvordan økonomiske og sociale forandringer udfordrer velfærdsstater på forskellig vis; • Forstå hvordan forskellige typer af velfærdsstater påvirker sociale og økonomiske forhold, • Forklare de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige velfærdsstatstypers og -politikkers reformer på de udvalgte udfordringer; • Anvende denne viden i empiriske case studie analyser (enkelt-case på forskellige genstandsfelter eller komparativt) • Selvstændigt undersøge og diskutere hvordan forskellige lande afviger fra deres idealtype på grund af nyere udviklingstræk.

Forelæsninger om hovedemner koblet med mindre øvelser og anden aktiv deltagelse af studerende.

Klassiske tekster koblet med nyere litteratur og studier, der dækker teorier og den empiriske udvikling. Der vil være vægt på analyser af nyere reformer af velfærdspolitik og deres konsekvenser I en række af velfærdsstatens områder. Total antal sider: ca. 1000.

Løbende drøftelser under undervisningen

ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)

Carina Saxlund Bischoff (carinasb@ruc.dk)
Jon Kvist (jkvist@ruc.dk)

10

• Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger.

• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

• Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

• Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter.

• Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema.

• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.

• Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker:

1. Politik, styring og demokrati
2. Organisation og ledelse
3. Europæisering og globalisering
4. Social og samfundsmæssig analyse

• Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger.

• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau.

• Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger.

Valgkursus

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.

Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart.

Individuel skriftlig portfolio.

Portfolioen består af 2 skriftlige produkter, som helt eller delvist udarbejdes under kursusforløbet. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Det samlede omfang af portfolioen er maksimum 28.800 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Portfolioens specifikke indhold og form samt evt. vejledende omfangskrav for de forskellige delprodukter fastsættes inden kursets begyndelse og offentliggøres på universitetets hjemmeside.

Portfolioen afleveres samlet.
Afleveringsdatoen offentliggøres på universitetets hjemmeside inden kursets begyndelse.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala.
Censur: Ingen.

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam