E2019

Forvaltning * / Politik og Administration * / Socialvidenskab *

Kandidatkursus

Dansk

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside. Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Ved for få tilmeldte aflyses kurset.

In case of too few registrations, the course will be cancelled.

Hvad er kritisk teori? Forholdet mellem samfundsvidenskab og kritik har altid været og er fortsat omstridt. Der er ikke bare uenighed om videnskab skal tage stilling eller udelukkende være beskrivende. Der er tillige uenighed om, hvad der menes med kritisk videnskab. Kurset vil fokusere på en række forskellige teoretiske bud på, hvad kritik og kritisk teori er inden for socialvidenskab og politisk teori. Kurset giver et overblik over og et indblik i klassiske, men navnlig aktuelle teoridannelsers forståelse af og måde at udøve kritik på. Herunder diskuteres det hvad der er kritikkens grundlag eller kilder, dens specifikke genstandsfelter, hvordan kritikken forbindes til en politisk praksis samt hvilke løsningsforslag der angives på kritisable forhold. Kurset demonstrerer spændvidden i, hvad kritik er, og hvad der nærmere menes med kritik. Endvidere vises, at der teorihistorisk kan spores både kontinuitet og diskontinuitet i forståelsen af kritik. Kritik kan alment bestemmes som kunsten at fælde domme over noget (sociale institutioner, normer, politikker, livsformer, viden, kultur mm.) på en begrundet måde. Kritik har i moderne verden stået i oplysningens tjeneste, er blevet forbundet med opposition mod magt og stat, samt har været en drivfjeder for politisk, kulturel, økonomisk og social transformation.

undervisning: 13 af 2 t (26t) Forberedelse: 154 t Eksamen: 35

Litteratur: I skal anskaffe: Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (Eds) (2012): Conceptions of Critique in Modern and Contemporary Philosophy. New York, Palgrave Macmillan. Desforuden findes tekster på Moodle og Rex (download selv). En del af litteraturen skal I selv opsøge.

Kursusplan:

1. Socialvidenskabelig og politisk teori som samfundskritik: Hvad er det? v/ Christel Stormhøj Forelæsningen introducerer til kursets problemstillinger. Der tegnes et kort over kritikkens landskab, der kaster lys over kritikbegrebets idehistorie, slægtskabslinjer mellem klassiske og aktuelle positioner i kritisk samfundstænkning samt samfundskritikkens hovedformer.

Litt: Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (2012): Introduction, i Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (Eds.): Conceptions of Critique in modern and contemporary philosohy. New York, Palgrave Macmillan, pp. 1-9 (978-0-230-24522-8). Kristensen, Jens E. (2009): Krise, kritik og samtidsdiagnostik, i Dansk Sociologi 4(19), pp. 5-31 (0905-5908) Holst, Cathrine (2005): Nancy Fraser i kritikkens landskab, i Kvinder, Køn & Forskning 4(14), pp.56-67 (især pp. 56-60) (0907-6182)

1. Marx, den tidlige Frankfurterskole og arven fra Hegel v/Christel Stormhøj Forelæsninger belyser dialektik som immanent kritik. Det er en kritikform, som hverken er rent deskriptiv eller præskriptiv, men som er optaget af interne modsætninger og kriser i symbolske og sociale formationer, og som anskuer kritik som et emancipatorisk anliggende. Marx og i forlængelse af ham, Horkheimer og Adorno, udvikler kritiske teorier, der såvel er kritiske overfor det kapitalistiske samfund som overfor de vidensformer, som bidrager til at skjule undertrykkende og udbyttende forhold i produktionsmåderne (ideologikritik).

Litt: Antonio, Robert (1981): Immanent Critique as the Core of Critical Theory: Its Origins and Developments in Hegel, Marx and Contemporary Thought, i The British Journal of Sociology 3 (32), pp. 330-345 http://www.jstor.org/stable/58921 (downloades via Rub) Held, David (1980): Introduction to Critical Theory. Horkheimer to Habermas. London, Hutchinson, pp. 148-199 (009-138941) Celikates, Robin (2012): Karl Marx: Critique as Emancipatory Practice, i Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (Eds.): Conceptions of Critique in modern and contemporary philosohy. New York, Palgrave Macmillan, pp. 101-118 (978-0-230-24522-8). Freyenhagen, Fabian (2012): Adoerno’s Critique of Late Capitalism: Negative, Explanatory and Practical, , i Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (Eds.): Conceptions of Critique in modern and contemporary philosohy. New York, Palgrave Macmillan, pp. 175-192 (978-0-230-24522-8).

1. Nietzsche: Genealogi som intervenerende og performativ kritik v/Christel Stormhøj I sin genealogi eftersporer Nietzsche den konfliktuelle herkomst af de moralske vurderingsmåder og idealer, der viser sig i samtiden, og som får os til at anskue moral i et nyt lys. Negativt udfoldes Nietzshes kritik som en kritisk spørgen til samtidens værdier, der resulterer i nihilisme, konformisme og ligemageri, positivt som en tilslutning til værdier, der bekræfter livet.

Litt: Nietzsche, Friedrich (1993): Forord, Første afhandling og Anden afhandling i Moralens Genealogi. Frederiksberg, Det Lille Forlag, pp. 15-103, 178-181 (87-900030-06-0). Porter, James I (2012): Nietzsche’s Genealogy as Performative Critique, i Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (Eds.): Conceptions of Critique in modern and contemporary philosohy. New York, Palgrave Macmillan, pp. 119-136 (978-0-230-24522-8).

1. Weber: socialvidenskab mellem værdirelation og værdineutralitet v/Christel Stormhøj Forelæsningen diskuterer forholdet mellem videnskab og værdier, som det kommer til udtryk hos Max Weber. Weber skelner mellem samfundsvidenskabens værdirelation og dens værdineutralitet. Weber ser det som videnskabens opgave at bidrage med teknisk-instrumentel viden og at informere om de midler, der kan anvendes til virkeliggørelse af de mål, som samfundet på et bestemt tidspunkt stræber efter. Videnskaben skal derimod ikke selv sætte værdi.

Litt: Weber, Max (1977): Vetenskap som yrke og Samhällsvetenskapernas objektivitet, i Max Weber. Vetenskap och politik, oversat af A. og S. Andersson. Göteborg: Bokförlaget Korpen, pp. 9-39 og 96-163.

5.Foucault: Kritik som filosofisk aktivitet og intervention i ’sandhedens politik’ v/Christel Stormhøj Forelæsningens præsenterer Michael Foucault’s forståelse af kritik, dens status og grundlag. Centralt står en diskussion af forholdet mellem de historiske grænser for tænkning og væren og mulighederne for refleksion over disse grænser som et etisk-politisk praksis. Litt:

1. Boltanski og Thévenot: Den franske pragmatiske sociologi – fra kritisk sociologi til en sociologi om kritik v/Magnus Paulsen Hansen

Med hovedværket On justification (2006 [1991]) bygger Boltanski og Thévenot grundstenene til det der i dag betegnes den franske pragmatiske sociologi. Det er først og fremmest en sociologi som udvikles som modsvar til Bourdieus kritikfigur ved at være orienteret mod ’almindelige’ menneskers egne kritiske handlinger. I forelæsningen redegøres for den pragmatiske sociologis opståen og udvikling med særligt fokus på hvad der sker med forskerens egen kritiske position. Hvad er med andre ord det kritiske potentiale i en sociologi om kritik?

Litteratur: Boltanski, L. and Thévenot, L. (1999) ‘The sociology of critical capacity’, European Journal of Social Theory, 2(3), pp. 359–377. Boltanski, L. (2011) On Critique: A Sociology of Emancipation. Cambridge: Polity Press. Kap. 2 ‘Critical sociology and pragmatic sociology of critique’. pp. 18-49. Hansen, M. P. (2016) ‘Non-normative critique: Foucault and pragmatic sociology as tactical re-politicization’, European Journal of Social Theory, 19(1), pp. 127–145. I alt: 68 sider

Supplerende læsning: Blokker, P, Brighenti, A (2011a) An interview with Laurent Thévenot: On engagement, critique, commonality, and power. European Journal of Social Theory 14: 383–400.

1. Laclau: Dekonstruktion, hegemoni og radikalt demokrati v/Allan Dreyer Hansen I forlængelse af Laclau og Mouffes radikalisering af den marxistiske politik teori, har det været diskuteret om der er et ”normativt underskud” i deres hegemoniteori: M.a.o. er hegemomi et ”neutralt” begreb der kan appliceres på alle forskellige typer af politiske projekter, eller er det knyttet til en venstrefløjs tradition, og har dermed et ”indre” kritisk sigte. For at belyse dette spørgsmål kigger vi nærmere på Derridas dekonstruktion som en radikal konstruktivisme og spørgsmålet om det normative i forlængelse heraf. Mit eget bud er at gentænke (normativ) kritik i termer af intervention.

Litt (M undtagen den første tekst): Reynolds, Jack 2010. ‘Jacques Derrida, 1930 - 2004’. Internet Encyclopedia Philosophy http://www.iep.utm.edu/derrida/#SH5a. Afsnit 5 – 7: (Undicidability, The Other and Possible and Impossible Aporias) 7s. Derrida, Jaques. 1985. “Brev Til En Japansk Ven.” In Struktur Og Rationalitet. København: Basilisk. s. 67-73 Isbn: 8788608174: 7s Glynos, Jason, and David R. Howarth. 2007. Logics of Critical Explanation in Social and Political Theory. London ; New York: Routledge. s. 191 -201 Isbn: 0415462126: 11s Hansen, Allan Dreyer. 2010. “Dangerous Dogs, Constructivism and Normativity : The Implications of Radical Constructivism.” Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory (20) : 93–107. ISSN: 1600-910X: 15s Hansen, Allan Dreyer. 2017. “Fra kritik til Interventioner”. Social Kritik 29 (149): 17–28. 12s. Laclau, E. 2002. “Dekonstruktion, Pragmatisme, Hegemoni.” In Det Radikale Demokrati. Diskursteoriens Politiske Perspektiv, 147–171. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Isbn: 8778671159: 25s I alt 77 s.

Supplerende litteratur: Mouffe, Chantal. 1996. “Deconstruction, Pragmatism and the Politics of Democracy.” In Deconstruction and Pragmatism : Simon Critchley, Jacques Derrida, Ernesto Laclau and Richard Rorty, 1 – 12. London: Routledge. 0415121701 12s.

1. Habermas: kritik, kommunikativ handlen og frigørelse v/Christel Stormhøj Forelæsningen diskuterer Habermas’ kritik, hvis normative fundament er at finde i den kommunikative handlen og hvori potentialet for frigørelse også skal søges. Det er en kritik, som udfoldes som en udpegning af sociale patologier i det moderne samfund.

Litt: Habermas, Jürgen (1981/1996): Teorien om den kommunikative handlen (oversæt. J. Cederstrøm), Ålborg: Ålborg Universitetsforlag, pp. 195-270. Cooke, Maeve (2012): Habermas’s social theory: the critical power of communicative rationality, i Boer, Karin de & Ruth Sonderegger (Eds.): Conceptions of critique in modern and contemporary philosophy, New York: Palgrave Macmillan, pp. 193-211

1. Honneth: Samfundskritik som identifikation af sociale patologier v/Rasmus Willig Hvad er sociale patologier og hvordan er de forskellige fra individuelle patologier? Vi skal se nærmere på Axel Honneths definition af sociale patologier og finde samtidige eksempler der kan karakteriseres som reelle patologiske fejludviklinger.

Litteratur Litteraturen kan tilgås via REX: The Diseases of Society: Approaching a Nearly Impossible Concept Honneth, Axel.Social Research; New York Vol. 81, Iss. 3,

Honneth, Axel, The Political Identity of the Green Movement in Germany: Social- Philosophical Reflections, in Critical Horizons. 2010, Vol. 11 Issue 1, p5-18. 14p.

Johnson, P. (2014). Sociology and the critique of neoliberalism: Reflections on Peter Wagner and Axel Honneth. European Journal of Social Theory, 17(4), 516–533.

1. Butler: Nyere kritisk køns- og seksualitetsteori mellem normafkræftelse og normbekræftelse v/Christel Stormhøj I en refleksion af normers dobbelthed, deres samtidige eksistensgivende og normaliserende karakter, udfolder Butler en tosidet kritik. Kritikkens negative moment består i en kritik af normative forestillinger om køn og seksualitet, der implicerer miskendelse samt’uvirkeliggørelse’ af bestemte kønnede og seksuelle identitetsformationer, og som skaber lidelse. Dens positive moment, dens egen normativitet, er orienteret mod menneskelig skrøbelighed og sigter på at skabe betingelserne for at flere aktører kan få fuld social eksistens og leve ’liveable’ liv.

Litt: Butler, Judith (2004): Introduction samt The Question of Social Transformation (kap. 10), i Undoing Gender. New York, Routledge, pp. 1-16, 251, 204-231 samt 260. Stormhøj, Christel (2003): Den politiserede tokønnethed, i GRUS 69 (24), 2003, pp. 118-137. Stormhøj, Christel (2013): Queer Theories, Critiques and Beyond, i Kvinder, Køn & Forskning 1(22), 2013, pp. 61-72.

1. Frasers moralbegrundede kritik af uretfærdige samfundstilstande v/Christel Stormhøj I denne forelæsning fremlægges et nutidigt eksempel på en moralfilosofisk begrundet kritik, nemlig Nancy Frasers deontologisk begrundede forsvar for normen om deltagelsesmæssig lighed.

Litt: Fraser, Nancy (2003): Social Justice in the Age of Identity Politics, i Fraser, Nancy and Axel Honneth: Redistribution or Recognition? London, Verso pp. 7-109 (1859846483).

1. Feminisme som kritik v/ Christel Stormhøj Forelæsningen diskuterer, hvad det betyder, at feministisk samfundsvidenskab forstår sig selv som en kritisk aktivitet. Feministisk samfundsvidenskab bedriver forskellige former for kritik, der kan føres tilbage til forskellige videnskabsfilosofier og socialvidenskabelige teorier, som feministiske teorier er informerede af.

Litt: Stormhøj, Christel (2013): Feministisk teori, i Fuglsang, L. P.B. Olsen & K. Rasborg (red): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, pp. 467-505. Fraser, N. & L. Nicholson (1990): Social criticism without philosophy: An Encounter between Feminism and Postmodernism, i Nicholson, L. (red): Feminism/Postmodernism. New York: Routledge, s. 19-38. Benhabib, S (1992): ‘Introduction’ og ‘Feminism and the Question of Postmodernism’ (kap 7), i Situating the Self. Gender, Community and Postmodernism in Contemporary Ethics. Cambridge: Polity Press, s. 1-19 og 203-241

1. Spørgetime v/Christel Stormhøj

Diskussion af studenterfremlæggelser, spørgsmålsformuleringer og andet arbejde i læsegrupperne, midtvejs- og slutevaluering

ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)

Christel Stormhøj (stormhoj@ruc.dk)

10

• Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for sociale og samfundsanalytiske problemstillinger.

• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

• Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

• Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder.

• Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema.

• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.

• Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer.

• Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften ’Social og samfundsmæssig analyse’.

• Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger.
• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau.
• Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger.

Valgkursus

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter.

Individuel mundtlig prøve.

Prøven tager sit udgangspunkt i et eller flere tilfældigt udtrukne spørgsmål fra en liste over spørgsmål, som de studerende kender på forhånd.
Den studerende starter prøven med en kort præsentation, hvorefter prøven foregår som en dialog.
Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum.

Forberedelsestid inkl. udtrækning: 30 minutter.
Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Tilladte hjælpemidler: Kursusmateriale og egne noter.

Bedømmelse: 7-trinsskala.
Censur: Intern medbedømmer.

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam