PDF til print    Find kalender

Projektorienteret Praktikforløb (1-fags kandidat i Kommunikation)

Semester
F2019
Uddannelse
Kommunikation *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Viden om og forståelse af typiske arbejdsopgaver og arbejdsformer på den konkrete arbejdsplads, samt betydningen af kommunikation i relation til arbejdspladsens organisatoriske forhold, opbygning og mål.

  • Viden om hvordan valg af forskellige analyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for den konkrete opgaveløsning på arbejdspladsen.

Færdigheder

  • At kunne løse konkrete kommunikationsrelaterede opgaver i en organisation, samt beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af uddannelsens teorier, begreber og metoder.

  • At kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på baggrund af teoretisk og analytisk viden.

Kompetencer

  • At kunne omsætte teoretisk og metodisk viden om kommunikation i konkret opgaveløsning i en organisation.

  • At kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for semesteret, herunder hvordan egne handlinger i praktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og social involvering.

  • Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

Overordnet indhold

Formålet med det projektorienteret praktikforløb er at den studerende tilegner sig viden om konkret praksis inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, samt indsigt i den nyeste relevante faglitteratur.

Forløbet omfatter gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik på førstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold i uddannelsen.

Projektforløbet

Det projektorienteret praktikforløb tilrettelægges i samarbejde med praktikværten, og skal svare til 300-400 timers kommunikationsrelateret arbejde i en organisation.

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes.

Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandsfelt.

Praktikforløbet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig praktikprojektrapport.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Den studerendes arbejdsindsats fordelt på praktikforløbet til 15 ECTS svarer til 405 arbejdstimer.

De 405 timers arbejde indbefatter bl.a. praktikarbejdet, litteratursøgning, læsning og review af litteratur, vejledermøder, udarbejdelse af rapport, evaluering, eksamen mv.

Pensum

Pensumkrav

Projektrapporten skal tage afsæt i relevant, akademisk litteratur med et omfang på minimum 500 sider.

Prøveform

Individuel mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i en skriftlig praktikprojektrapport. Rapporten skal tage udgangspunkt i et emne og en problemstilling valgt af den studerende selv inden for semesterets rammer.

I praktikprojektrapporten skal indgå teorier og metoder præsenteret under uddannelsen, til en analyse af og refleksion over det der blev arbejdet med i praktikforløbet.

Omfang

Opgaven skal have et omfang på minimum 60.000 tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 84.000 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg.

Den mundtlige prøve

Under prøven afsættes 5 minutter til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet, og prøven forløber derudover som en samtale mellem den studerende, en bedømmer og en medbedømmer.

Der lægges vægt på at prøven præsenteres på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt sprog, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. Den studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til prøvens indhold og form.

Afhængigt af antallet af studerende bestemmes varigheden af eksaminationen, inklusiv votering, som følger

2 studerende 60 minutter 3 studerende 75 minutter 4 studerende 90 minutter 5 studerende 105 minutter 6 studerende 120 minutter 7 studerende 135 minutter 8 studerende 150 minutter

Omprøveform

Omprøven svarer til den ordinære prøve.

Prøvetype
Individuel prøve
Hjælpemidler til eksamen

De(n) studerende kan til den mundtlige eksamen medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse, enten i printet form eller i digital form præsenteret på egen computer. Den skriftlige disposition må højst være på 1 side og skal ikke indleveres påforhånd.

Medbringer eksaminanden en printet skriftlig disposition, skal kopier af denne ved eksaminationens begyndelse afleveres til begge bedømmere. Derudover kan de(n) studerende medbringe andet præsentationsmateriale, enten i fysisk form, eller i digital form præsenteret på egen computer.

Bedømmelse
7-trinsskala
Censur
Intern (dvs. at vejleder og en intern censor bedømmer)
Evaluering- og feedback former

I forbindelse med projektvejledning modtager den studerende vejlederfeedback (mundtligt og/eller skriftligt) i relation til problemformulering, teori, metode, formidling og proces.

Ved den mundtlige projekteksamen modtager den studerende mundtlig feedback i forlængelse af karaktergivningen. Her gennemgår bedømmerne de styrker og svagheder eksamenspræstationen bar præg af, og der gives også mulighed for at den studerende kan spørge ind til bedømmelsen.

Praktikforløbet evalueres hvert semester af Studie- og Karrierevejledningen. Evalueringen bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse, og behandles efterfølgende af studieleder og studienævn.

Endvidere opfordres den studerende og vejleder til uformelt at evaluere projektforløbet (løbende og afsluttende). Den uformelle evaluering behandles kun af vejleder, med mindre vejleder skønner at studieleder skal inddrages.

Studieleder/faglig koordinator
Ib Tunby Gulbrandsen (ibtunby@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Ib Tunby Gulbrandsen (ibtunby@ruc.dk)
Eksamensadministration
IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk)
STADS stamdata
praktik
belastning : 15 ECTS aktivitetskode : U25331
prøveform : Praktikprøve (ut) bedømmelse : 7-trinsskala censur : Intern censur
Sidst ændret 14/01/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 01-02-2019 08:15 - 01-02-2019 10:15 i uge 05
Praktikworkshop - for studerende i praktik i foråret 2019

Mandag 27-05-2019 09:00 - 27-05-2019 09:00 i uge 22
KOMM: Projektorienteret Praktikforløb (1-fags) - Ordinær aflevering

Mandag 17-06-2019 08:15 - Fredag 28-06-2019 17:00 i uge 25 og uge 26
KOMM: Projektorienteret Praktikforløb (1-fags) - Ordinær mundtlig eksamensperiode

Torsdag 22-08-2019 08:15 - Fredag 23-08-2019 17:00 i uge 34
KOMM: Projektorienteret Praktikforløb (1-fags) - Reeksamen mundtlig eksamensperiode