PDF til print    Find kalender

Design og designprocesser (1-fags kandidat i Kommunikation)

Semester
F2019
Uddannelse
Kommunikation *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Viden om designteorier og -processer, med særligt henblik på digitale medier, herunder viden om væsentlige brugercentrerede designprincipper og brugerinddragelse i designprocesser.

  • Viden om teori og metode i relation til user experience, herunder usability/brugervenlighed.

Færdigheder

  • At kunne udvikle digitale kommunikationsprodukter fra idé til prototype, i en systematisk og velstruktureret iterativ proces.

  • At kunne anvende brugercentrede designmetoder i forbindelse med dataindsamling, sketching, prototyping, implementering og evaluering af design.

  • At kunne argumentere for hvordan udførte designløsninger hænger sammen med designprincipper og –teorier, samt kunne reflektere kritisk over egen designproces, herunder hvordan definerede kommunikative mål og målgrupper kan nås via et givent design.

Kompetencer

  • At kunne indgå i tværfagligt samarbejde omkring design og designprocesser.

  • Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for grundlæggende teorier og metoder der knytter sig til design og designprocesser.

Overordnet indhold

Kurset introducerer de studerende til teori, principper og praksis indenfor digitalt design med fokus på brugercentreret design. De studerende skal arbejde med kreativitet, og med at kortlægge brugerbehov, brugssituationer og -kontekster.

Kurset fokuserer på ideen om iterative designprocesser, og hvordan man løbende kvalificerer og evaluerer design. Kurset kombinerer et klassisk kommunikationsperspektiv med designfagligheden, og sætter de studerende i stand til at arbejde systematisk med design af kommunikationsløsninger for digitale platforme, hvor brugerne er i centrum.

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussion, øvelser, hjemmeopgaver og peer feedback. En række af de øvelser og hjemmeopgaver der udføres på kurset, vil skulle indgå i den afsluttende prøve, hvorfor deltagelse i undervisningen anbefales. Kurset er organiseret omkring en række temaer, som vil fremgå ved kursets start.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Forventet arbejdsindsats i forbindelse med kurset:

24 timer: Konfrontationstimer fordelt på forelæsninger og øvelser

60 timer: 2,5 timers forberedelsestid per konfrontationstime

40 timer: Eksamensopgave

11 timer: Andre aktiviteter

135 timer i alt (1 ECTS point = 27 arbejdstimer)

Forberedelsestid indebærer både læsning af kursets pensum, samt løsning af diverse opgaver undervejs på kurset, som kræver forberedelse hjemmefra. Andre aktiviteter omfatter semesterintroduktion, litteratursøgning, deltagelse i diverse foredrag, seminarer, evaluering, mv.

Prøveform

Skriftlig individuel prøve

En individuel portfolio, bestående af produkter, i form af skriftlige øvelser, metodiske- og designmæssige refleksioner, video- og lydproduktioner, digitale produkter mm. der er lavet under kursusforløbet. Den studerende har 48 timer til at udfærdige opgaven.

Omfang

Den skriftlige prøve har det omfang de konkrete, og af kursusholderen fastsatte, produkter kræver.

Der lægges vægt på at prøven præsenteres på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt sprog, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. Den studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til prøvens indhold og form.

Omprøveform

Svarer til den ordinære prøve

Prøvetype
Individuel prøve
Bedømmelse
Bestået / ikke-bestået
Censur
Ingen (dvs. at underviser bedømmer)
Evaluering- og feedback former

De(n) studerende modtager peer-feedback og underviserfeedback i forbindelse med diskussioner, øvelser og gruppearbejde. Endvidere modtager de(n) studerende underviserfeedback i forbindelse med eksamen, med fokus på styrker og svagheder.

Hvert 3. år gennemføres en formel evaluering af kurset. Evalueringen bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse, og behandles efterfølgende af studieleder og studienævn. Dette gennemføres i foråret 2019.

Endvidere kan underviser vælge at uformelt evaluere kurset (løbende og/eller afsluttende). Den uformelle evaluering behandles kun af underviser, med mindre underviser skønner at studieleder skal inddrages.

Aktivitetsansvarlig
Ib Tunby Gulbrandsen (ibtunby@ruc.dk)
Underviser
Ib Tunby Gulbrandsen (ibtunby@ruc.dk)
Eksamensadministration
IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk)
STADS stamdata
kandidatkursus
belastning : 5 ECTS aktivitetskode : U40909
prøveform : Skriftlig (ut) bedømmelse : Bestået/ikke bestå censur : ingen censur
Sidst ændret 14/01/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 01-03-2019 08:15 - 01-03-2019 12:00 i uge 09
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, lektion 1

Fredag 08-03-2019 08:15 - 08-03-2019 12:00 i uge 10
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, lektion 2

Fredag 15-03-2019 08:15 - 15-03-2019 12:00 i uge 11
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, lektion 3

Fredag 22-03-2019 08:15 - 22-03-2019 12:00 i uge 12
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, lektion 4

Fredag 29-03-2019 08:15 - 29-03-2019 12:00 i uge 13
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, lektion 5

Mandag 01-04-2019 08:15 - 01-04-2019 12:00 i uge 14
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, lektion 6

Mandag 01-04-2019 12:00 - Onsdag 03-04-2019 12:00 i uge 14
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, Eksamen

Onsdag 07-08-2019 09:00 - Fredag 09-08-2019 09:00 i uge 32
Design og designprocesser, 1 fags kommunikation, Re-eksamen