PDF til print    Find kalender

Organisationskommunikation (1-fags kandidat i Kommunikation)

Semester
F2019
Uddannelse
Kommunikation *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

• Viden om og indsigt i væsentlige teorier, og metoder indenfor

• organisationskommunikationsfeltet.

• Viden om og overblik over forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabelige tilgange til at forstå og analysere organisationskommunikation

Færdigheder

• At kunne identificere kommunikationsproblemer i organisatoriske kontekster og anskue disse problemer fra forskellige teoretiske og metodiske vinkler.

• At kunne reflektere kritisk og uafhængigt over teoriernes kernebegreber og grundlæggende antagelser i en sproglig form der er faglig præcis, korrekt og klar.

• At kunne identificere og analysere relevant empiri i forbindelse med analyse af organisationskommunikation.

Kompetencer

• Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for organisationsanalyse.

Overordnet indhold

Kursets sigte er at gøre de studerende i stand til at opdage og afdække kommunikationens rolle i konkrete organisatoriske kontekster, inkluderet at kunne identificere organisatoriske problemer forårsaget af kommunikation.

I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til centrale teorier, modeller og metoder inden for organisationskommunikation, med udgangspunkt i autentiske cases. Kursets udgangspunkt er at alle organisationer præges af en organisationskultur, enten den er unik eller en efterligning, der danner grundlag for forskellige kommunikationsmønstre med hensyn til hvad medlemmerne af kulturen (ikke) taler om, hvem de (ikke) taler med, hvordan de (ikke) taler til hinanden, osv. Kurset starter derfor med en diskussion af forskellige perspektiver på sammenhængen mellem organisationskultur og kommunikation. Efterfølgende udvides og udfordres det kulturelle perspektiv på organisationskommunikation ved inddragelsen af andre teoretiske traditioner.

Uddybende beskrivelse

Kurset samlæses med det engelske kursus "Organisational Communication"

Se info om kursusgange og eksamen her

Studerende som er indskrevet på en dansk sproget kandidatuddannelse, hvor kurset er obligatorisk, kan aflægge prøven på dansk. Opgaveformuleringen vil blive stillet på både dansk og engelsk.

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussion, og kan omfatte gruppearbejde og peer feedback. Det er organiseret omkring en række temaer, som vil fremgå ved kursets start.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Forventet arbejdsindsats i forbindelse med kurset:

24 timer: Konfrontationstimer fordelt på forelæsninger og øvelser

60 timer: 2,5 timers forberedelsestid per konfrontationstime

40 timer: Eksamensopgave

11 timer: Andre aktiviteter

135 timer i alt (1 ECTS point = 27 arbejdstimer)

Forberedelsestid indebærer både læsning af kursets pensum, samt løsning af diverse opgaver undervejs på kurset, som kræver forberedelse hjemmefra. Andre aktiviteter omfatter semesterintroduktion, litteratursøgning, deltagelse i diverse foredrag, seminarer, evaluering, mv.

Prøveform

Skriftlig prøve

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende, med udgangspunkt i kursuslitteraturen, skal demonstrere evne til at gennemføre en teoretisk velfunderet analyse af organisationskommunikation. Den studerende har 5 dage til at udfærdige opgaven.

Omfang

Opgaven skal minimum have et omfang på 9600 tegn inkl. mellemrum og må maksimalt have et omfang på 14400 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv evt. bilag.

Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg.

Der lægges vægt på at prøven præsenteres på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt sprog, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. Den studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til prøvens indhold og form.

Omprøveform

Svarer til den ordinære prøve.

Prøvetype
Individuel prøve
Hjælpemidler til eksamen

Alle hjælpemidler er tilladte

Bedømmelse
7-trinsskala
Censur
Ingen (dvs. at underviser bedømmer)
Evaluering- og feedback former

De(n) studerende modtager peer-feedback og underviserfeedback i forbindelse med diskussioner, øvelser og gruppearbejde. Endvidere modtager de(n) studerende underviserfeedback i forbindelse med eksamen, med fokus på styrker og svagheder.

Hvert 3. år gennemføres en formel evaluering af kurset. Evalueringen bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse, og behandles efterfølgende af studieleder og studienævn. Dette gennemføres i foråret 2019.

Endvidere kan underviser vælge at uformelt evaluere kurset (løbende og/eller afsluttende). Den uformelle evaluering behandles kun af underviser, med mindre underviser skønner at studieleder skal inddrages.

Aktivitetsansvarlig
Ib Tunby Gulbrandsen (ibtunby@ruc.dk)
Underviser
Ib Tunby Gulbrandsen (ibtunby@ruc.dk)
Eksamensadministration
IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk)
STADS stamdata
kandidatkursus
belastning : 5 ECTS aktivitetskode : U26157
prøveform : Skriftlig (ut) bedømmelse : 7-trinsskala censur : ingen censur
Sidst ændret 14/01/2019

Undervisningsgange: