PDF til print    Find kalender

Speciale

Semester
F2019
Uddannelse
Forvaltning *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt
  • Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe som specialet henvender sig til.

Færdigheder

  • Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling
  • Færdigheder i at identificere videnskabelige problemstillinger
  • Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag
  • Færdigheder i at forholde sig kritisk til og vælge videnskabelige kilder, litteratur, teori og metoder
  • Færdigheder i at diskutere og indgå i en faglig argumentation
  • Færdigheder i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe

Kompetencer

  • Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces
  • Kompetencer i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering
Overordnet indhold

Specialet skrives inden for uddannelsens fagområde.

Specialet er normeret til 30 ECTS.

Specialet skrives på uddannelsens undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk.

Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Projektforløbet

Vejledning i anvendelse af kvantitative metoder i projekter og specialer.

Vi stiller et team af forskere til rådighed for at hjælpe studerende, som gerne vil arbejde med kvantitative data i deres projekter. Hvis du og din gruppe mener det kunne være interessant at belyse en problemstilling med kvantitative analyser, og har lyst til at dygtiggøre jer inden for dette felt, men har brug for støtte i processen så er dette noget for jer.

I får hjælp til at identificere relevante data-kilder for jeres emne ved en workshop af, hvor vi præsenterer et overblik over offentligt tilgængelige data-sæt inden for forskellige områder. Derefter får i mulighed for at booke tid hos en forsker, som kan støtte jer i processen omkring klargøring af data, analyser og tolkning. Workshoppen afholdes 21. februar kl. 13.15-15.00 i rum 25.3-005.

Dette fungerer således, at i kontakter carinasb@ruc.dk og fortæller hvad i arbejder med og så vil i blive henvist videre til en af følgende forskere, som indgår i vejledningsteamet: Anders Ejrnæs, Camilla Jensen, Carina Bischoff, Johannes Kaberian Dreyer, Jonas Krogh Madsen, Lena Brogaard, Ole Helby, Olivier rubin, Troels Schultz Larsen, Snorre Sylvester Frid-Nielsen og Thorkil Casse.

Prøveform

Skriftligt omfangskrav og faglige krav

Hvis den studerende, som en del af specialet, udvikler et design, produkt eller koncept, eller på anden vis bidrager til en produktion eller designproces, indgår dette i den samlede bedømmelse af specialet. Dette arbejde skal være dokumenteret på en sådan måde, at bedømmelse heraf er mulig. Resumeet skal indeholde en illustration.

Omfang

Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet af specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat af Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar.

Omfangskrav til specialet:

1 person: Specialet skal have et omfang på minimum 144.000 antal tegn inkl. mellemrum og må maksimalt have et omfang på 192.000 antal tegn inkl. mellemrum.

2 eller flere deltagere: Specialet skal have et omfang på minimum 192.000 antal tegn inkl. mellemrum og må maksimalt have et omfang på 240.000 antal tegn inkl. mellemrum.

Specialer, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.

Omfangskravene er inklusive mellemrum, forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Bedømmelsesformen for specialet er

Studienævnet kan efter universitetets regler fastsætte, at én af følgende bedømmelsesformer altid anvendes – eller – at den studerende kan vælge bedømmelsesformen.

  • Bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, jf. dog nedenfor om ikke individualiserede gruppespecialer

ELLER

  • Samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve.

Nedenfor beskrives de generelle krav vedrørende disse to prøveformer. Studienævnets valg af prøveform fremgår i et efterfølgende afsnit.

Skriftlig prøve

Specialer skrevet af en gruppe, skal være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker og har mulighed for at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet. Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Indledning, konklusion og resumé på dansk og fremmedsprog bør være omfattet af fællesansvar.

Hvis specialet ikke er tilstrækkeligt individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, der tager udgangspunkt i specialet. Bedømmelsen foretages da som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve. Studerende, der har arbejdet så meget sammen om et speciale, at det reelt ikke kan individualiseres, skal tilmelde sig en mundtlig specialeprøve.

Mundtlig prøve

Prøven er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialet alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige specialeprøver afholdes som gruppeprøve for deltagerne i specialearbejdet.

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes speciale. Under eksamen er der mulighed for, at hver studerende mundtligt kan præsentere et kort oplæg. Eksaminationen foregår derudover som en samtale mellem studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele specialet. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige præstation.

Under prøven afsættes maks. 10 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i specialet. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under samtalen skal det sikres at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles speciale og for at vise deres faglige niveau i relation til bedømmelseskriterierne. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele specialet og på en måde så individuel bedømmelse er mulig.

De(n) studerende kan til den mundtlige eksamen medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse, enten i printet form eller i digital form præsenteret på egen computer. Den skriftlige disposition må højst være på 2.400 tegn og skal ikke indleveres på forhånd. Medbringer eksaminanden en printet skriftlig disposition, skal kopier af denne ved eksaminationens begyndelse afleveres til begge bedømmere. Derudover kan de(n) studerende medbringe andet præsentationsmateriale, så som et produkt, enten i fysisk form, eller i digital form præsenteret på egen computer.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele specialet og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg på 3-5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet.

Studienævnets valg af bedømmelsesform Studienævnet har valgt, at prøveformen er: en samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve eller en skriftlig prøve afhængig af den studerendes valg

Prøvetype
Gruppeprøve
Bedømmelse
7-trinsskala
Censur
Ekstern (dvs. at vejleder og en ekstern censor bedømmer)
STADS stamdata
speciale
belastning : 0 ECTS aktivitetskode : U40491
prøveform : bedømmelse : censur :
Sidst ændret 20/12/2018

Undervisningsgange: