Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Viden

• Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for politiske og forvaltningsmæssige problemstillinger.
• Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området.

Færdigheder

• Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema.
• Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.
• Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.
• Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter.

Kompetencer

• Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og - strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema.
• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.
• Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling.

Kurser udbydes under en af følgende fire tematikker:

1. Politik, styring og demokrati
2. Organisation og ledelse
3. Europæisering og globalisering
4. Social og samfundsmæssig analyse

• Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger.
• Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau
• Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger

Alt imens et utal af studier og politiske aktører beskriver (og oftest begræder) den aktuelle udvikling som ”neoliberal”, er forvirringen omkring hvad termen rent faktisk indeholder stor. Neoliberalisme er konventionelt blevet forstået som en politisk ideologi med privatisering, markedsliggørelse, og deregulering dertilhørende afmontering af den offentlige sektor og velfærdsstaten som primære mål. De senere år er denne forståelse dog blevet udfordret og nuanceret. Frem for et statsreducerende projekt bør neoliberalisme snarere ses som et statsreformerende projekt, der underlægger den offentlige sektor nye kritikker og styringsbilleder. Men hvad er så neoliberalisme når ingen (længere) offentligt vil bekende sig til idéen? Hvordan kan vi vurdere neoliberalismens indflydelse og konsekvenser næsten hundrede år efter de første neoliberale idéer blev formuleret. Og kan vi stadig karakterisere samtiden – fx konkurrencestaten, New Public Management, New Public Governance – som neoliberal? Ved at kombinere læsning af primær litteratur af en række neoliberale tænkere med historiske og aktuelle analyser af policy reformer og konkrete styringsinstrumenter giver kurset et detaljeret indblik i, samt værktøjer til at analysere idékompleksets mangesidige indflydelse på de seneste godt og vel 40 års reformering af den offentlige sektor.

Kurset giver en nuanceret forståelse af et af de vigtigste og mest omdiskuterede politiske og akademiske begreber lige nu. Vigtigst, giver kurset introduktion til en række analytiske tilgange til at analysere neoliberale idéers indflydelse på og konsekvenser for den offentlige sektor – fra sociale sikringssystemer, arbejdsmarkedsregulering og offentlig ledelse til budgetter, forfatninger, demokrati og partier.

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde og øvelser. Desuden vil tema og indhold for én af kursusgangene være bestemt af deltagerne i kurset.

Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart.

Holdundervisning 24 timer Andet (f.eks. studenteroplæg, øvelser, peer-review) 46 timer Forberedelse 120 timer Eksamen 80 timer Timer i alt 270

Den Store Danske: 'Neoliberalisme', Gyldendal Olsen, N. (2018) 'Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder'. Information, 14. april 2018. Flew, T. (2014). Six theories of neoliberalism. Thesis Eleven, 122(1), 49–71. Foucault, M. (2008) The Birth of Biopolitics - Lectures at the Collège de France 1978-79. Palgrave Macmillan. Side 27-37 (første halvdel af forel. 3), 101-122 (forel. 6) Bourdieu, P. 'The essence of neoliberalism'. Le Monde Diplomatique, December 1998. Lilley, Sasha. 2006. ‘On Neoliberalism: An Interview with David Harvey’. Mr Zine, 2006. Jessop, Bob. 2003. ‘From Thatcherism to New Labour: Neo-Liberalism, Workfarism and Labour-Market Regulation’. Lancaster University: Department of Sociology,. Phelan, S. 2014. Neoliberalism, Media and the Political. Vol. 2014. Palgrave Macmillan. Kap 2: Neoliberal Discourse Gane, N. (2014) ‘The Emergence of Neoliberalism: Thinking Through and Beyond Michel Foucault’s Lectures on Biopolitics’, Theory, Culture & Society, 31(4), pp. 3–27. Slobodian, Q. (2018) Globalists: The end of empire and the birth of neoliberalism. Cambridge, MA: Harvard University Press. Kap 1 (s. 27-54). Eberling, R. M. (2017) 'Neoliberalism Was Never about Free Markets', FEE - Foundation for Economic Education. 14 October. Friedman, Milton (1951) 'Neo-Liberalism and its Prospects', Farmand, 17 February 1951, pp. 89-93 Hall, Stuart. 2003. ‘New Labour’s Double-Shuffle’. Soundings, no. 24. Mouffe, Chantal. 1998. ‘The Radical Centre. A Politics without Adversary’. Soundings, no. 9: 11–23. Mudge, Stephanie L. 2018. Leftism Reinvented: Western Parties from Socialism to Neoliberalism. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Kap 2: 2. From Socialist, to Economistic, to Neoliberalized Leftism s 43 – 68 Eucken, W. (2017) 'Structural Transformations of the State and the Crisis of Capitalism' in Biebricher and Vogelmann (eds.) The Birth of Austerity. London: Rowman & Littlefield. S. 41-72. Bonefeld, W. (2012) Freedom and the strong state: On German Ordoliberalism. New Political Economy, 01 November 2012, Vol.17(5), p.633-656 Biebricher, T. (2018) Neoliberalism and Law: The Case of the Constitutional Balanced-Budget Amendment. German Law Journal, Vol. 17 No. 05, pp. 835-856 Hayek, F. (1944) The Road to Serfdom, chapter 3 (Individualism and Collectivism), pp. 83-90. Popper, K. (1945) The Open Society and Its Enemies. London: Routledge, Vol. 1, pp. 212-218. Triantafillou, P. (2017) Neoliberal power and public management reforms. Manchester University Press, pp. 26-51, 110-126, 52-69, 89-109. Dean, Mitchell and Daniel Zamora. 2018. 'Did Foucault Reinvent His History of Sexuality Through the Prism of Neoliberalism?' Los Angeles Review of Books, APRIL 18, 2018. Zamora, D. (2014) ‘Foucault’s Responsibility’, Jacobin. 15 December 2014. Hansen, M. P. 2015. ‘Foucault’s Flirt? Neoliberalism, the Left and the Welfare State; a Commentary on La Dernière Leçon de Michel Foucault and Critiquer Foucault’. Foucault Studies 20:291–306. Collier, S. J. (2012) ‘Neoliberalism as big Leviathan, or … ? A response to Wacquant and Hilgers’, Social Anthropology, 20(2), pp. 186–195. Foucault, M. (2008) The Birth of Biopolitics - Lectures at the Collège de France 1978-79. Palgrave Macmillan. Forel. 8 (s. 185-207) Carstensen, M. B. and Hansen, M. P. (2018) ‘Legitimation as justification’, European Journal of Political Research. E-pub ahead of print. Friedman, Milton (1968) - interviewed by William Buckly on Negative Income Tax. Foucault, M. (2008) The Birth of Biopolitics - Lectures at the Collège de France 1978-79. Palgrave Macmillan. Forel. 8, s. 239-260 Harcourt, B. E. (2010) ‘Neoliberal penality: A brief genealogy’, Theoretical Criminology, 14(1), pp. 74–92. Becker, G. S. (1994). 'Human Capital Revisited'. NBER Chapters,in: Human Capital: A Theoretical and Empirical Analysis with Special Reference to Education (3rd Edition), pages 15-28 National Bureau of Economic Research, Inc.

Prøven består af to dele:

1. Den første delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart af den kursusansvarlige. Besvarelsen må have et maksimalt omfang på 14.400 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang.
2. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. 48-timers opgaven må have et maksimalt omfang på 14.400 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis én eller begge opgaver overstiger det maksimale omfangskrav. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Manglende rettidig aflevering af den første delopgave medfører, at den studerende ikke kan deltage i 48-timers prøven, og at den studerende trækkes for et eksamensforsøg.

Omprøve:

Den studerende skal aflevere første delopgave senest 2 uger efter kursets afslutning. Tidligere besvarelser kan ikke genanvendes, og nye spørgsmål kan forekomme.

Den anden delopgave er en 48-timers skriftlig hjemmeopgave og foregår i reeksamensperioden.

Omprøven følger herudover de samme omfangskrav som ved den ordinære eksamen.

Alle

Der gives løbende feedback ifm. øvelser, spørgsmål, summeøvelser mv., ligesom underviserne står til rådighed for sparring på delopgave ifm. undervisningen. Desuden midtvejs- og slutevaluering.