PDF til print    Find kalender

Speciale

Semester
F2019
Uddannelse
Teksam - miljøplanlægning *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt
  • Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe som specialet henvender sig til.

Færdigheder

  • Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling
  • Færdigheder i at identificere videnskabelige problemstillinger
  • Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag
  • Færdigheder i at forholde sig kritisk til og vælge videnskabelige kilder, litteratur, teori og metoder
  • Færdigheder i at diskutere og indgå i en faglig argumentation
  • Færdigheder i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe

Kompetencer

  • Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces
  • Kompetencer i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering
Overordnet indhold

Omfang

Specialearbejdet kan foregå i grupper på 2-6 personer eller individuelt

Målet med specialet er at den studerende kan:

  • Identficere, afgrænse og definere en relevant problemstilling i relation til miljø-, klima-, energi- eller ressourceproblemer,
  • Designe og udføre og reflektere over indsamling, analyse og vurdering af et rele vant vidensgrundlag til belysning af problemstillingen på højt akademisk niveau,
  • Planlægge, gennemføre og reflektere over en selvstændig analyse og vurdering af et afgrænset felt med henblik på at analysere muligheder og barrierer for at realisere miljø- og udviklingsinitiativer,
  • Kritisk analysere, fortolke, diskutere og vurdere egne og andres data i relation til relevante faglige begreber, teorier og data,
  • Diskutere og perspektivere specialets resultater i en større videnskabelig og sam fundsmæssig sammenhæng,
  • Analysere, vurdere og foreslå planlægnings- og reguleringsindsats rettet mod bæredygtig udvikling i forhold til den undersøgte problemstilling.
  • Reflektere over specialets bidrag til tværfaglig problemløsning i miljøplanlægningens praksis og til den studerendes samlede personlige læringsmål med uddannelsen

Specialeafhandlingen skal forsynes med et resume på et fremmedsprog. Resumeet har et omfang på 1-3 normalsider og indgår i bedømmelsen.Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne.

Omfang af specialet inkl. resumé og studieforløbsbeskrivelse:

  • 1-2 personer: Minimum 108.000 og maximum 216.000 tegn
  • 3-4 personer: minimum 120.000 og maximum 264.000 tegn

Omfangskravene til specialet er inklusive mellemrum, forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- ogformuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Bedømmelsesformen for specialet er:

  • Studienævnet kan efter universitetets regler fastsætte, at én af følgende bedømmelsesformer altid anvendes – eller – at den studerende kan vælge bedømmelsesformen.
  • Bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, jf. dog nedenfor om ikke individualiserede gruppespecialer

ELLER

  • Samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve.

Nedenfor beskrives de generelle krav vedrørende disse to prøveformer. Studienævnets valg af prøveform fremgår i et efterfølgende afsnit.

Uddybende beskrivelse

Målet med specialet er at den studerende kan: • Identificere, afgrænse og definere en relevant problemstilling i relation til miljø-, klima-, energi- eller ressourceproblemer, • Designe og udføre og reflektere over indsamling, analyse og vurdering af et relevant vidensgrundlag til belysning af problemstillingen på højt akademisk niveau, • Planlægge, gennemføre og reflektere over en selvstændig analyse og vurdering af et afgrænset felt med henblik på at analysere muligheder og barrierer for at realisere miljø- og udviklingsinitiativer, • Kritisk analysere, fortolke, diskutere og vurdere egne og andres data i relation til relevante faglige begreber, teorier og data, • Diskutere og perspektivere specialets resultater i en større videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng, • Analysere, vurdere og foreslå planlægnings- og reguleringsindsats rettet mod bæredygtig udvikling i forhold til den undersøgte problemstilling. • Reflektere over specialets bidrag til tværfaglig problemløsning i miljøplanlægningens praksis og til den studerendes samlede personlige læringsmål med uddannelsen

Yderligere mål med eksperimentelt speciale er at den studerende kan: • Udføre et empirisk studie på højt akademisk niveau, • Udvælge videnskabeligt begrundede designs, modeller, dataindsamlingsmetoder, empiriske områder mv. som grundlag for det eksperimentelle arbejde, • Indsamle, analysere og kritisk vurdere eget datagrundlag og reflektere herover i relation til andre analyser inden for feltet. • Reflektere over specialets bidrag til tværfaglig udvikling af miljøplanlægningens vidensgrundlag og til den studerendes samlede personlige læringsmål med uddannelsen

Projektforløbet

Specialeforløbet understøttes af • et workshop-forløb, som sigter på at fremme sparring og kollektiv feedback mellem specialegrupper, • et problemformulerings-seminar og en intern evaluering.

Det anbefales at gennemføre et problemformulerings-seminar. Der er obligatorisk at gennemføre intern evaluering af specialet.

Problemformulerings-seminaret anbefales afholdt i ugerne: 10/11. Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne:18/19/20.

Oplæg til problemformulerings-seminar / intern evaluering afleveres ca. 5 hverdage før aftalt tidspunkt. Tidspunkt for problemformulerings-seminar / intern evaluering aftales med vejleder, opponentgruppe og dennes vejleder. Det er specialegrupperne, som indkalder og koordinerer tid og sted med gruppernes vejledere.

Koncept for speciale workshop på TEKSAM: Workshops for specialestuderende sigter på at skabe rum for sparring på selvvalgte temaer som specialegrupperne finder er relevante for specialet og passer ind i forløbet af specialearbejdet. Workshop organiseres ud fra specialegruppernes behov og ønsker til temaer. Eksempler på temaer: • Hvor er problemet eller kernen i arbejdet med den valgte problematik? • Hvordan er sammenhængen mellem problemformulering og videnskabsteoretiske refleksioner eller ståsted? • Hvordan spiller valg af teori og metode sammen i analysestrategi og/eller empiriproduktion? • Hvordan håndtere og fremstille konflikter i undersøgelse af organisationer? • Hvordan komme fra forskningsprocessens analyse af empiri til formidling af resultater? • ... Hver specialegruppe får 20 minutter til præsentation og feedback på hver specialeworkshop. Der kan anvendes 5-10 minutter til præsentation af det tema som ønskes drøftet og efterfølgende refleksion og feedback på det valgte tema. Præsentation tager afsæt i en power point præsentation hvor temaet og de punkter som specialegruppen ønsker diskuteret præsenteres. Hver workshop indledes med en runde om hvordan det går og hvor der er udfordringer.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

810 timer, heraf:

2 timer til problemformulerings-seminar, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af skriftligt og mundtligt oplæg. 2 timer til intern evaluering, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af skriftligt og mundtligt oplæg.

8 timer til workshop forløb, ekstra-curriculær aktivitet.

½ time til eksamen per studerende, eksklusive forberedelse af mundtlig oplæg.

Specialestuderende kan forvente 5 møder med vejleder eksklusive problemformulerings-seminar / intern evaluering.

Pensum

Der opgives ikke pensum for speciale baseret på selvvalgt problemformulering.

Prøveform

Skriftlig prøve

Specialer skrevet af en gruppe, skal være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker og har mulighed for at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet. Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Indledning, konklusion og resumé på dansk og fremmedsprog bør være omfattet af fællesansvar.

Hvis specialet ikke er tilstrækkeligt individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, der tager udgangspunkt i specialet. Bedømmelsen foretages da som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve. Studerende, der har arbejdet så meget sammen om et speciale, at det reelt ikke kan individualiseres, skal tilmelde sig en mundtlig specialeprøve.

Mundtlig prøve

Prøven er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialet alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige specialeprøver afholdes som gruppeprøve for deltagerne i specialearbejdet.

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes speciale. Under eksamen er der mulighed for, at hver studerende mundtligt kan præsentere et kort oplæg. Eksaminationen foregår derudover som en samtale mellem studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele specialet. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige præstation.

Under prøven afsættes maks. 10 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i specialet. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Under samtalen skal det sikres at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles speciale og for at vise deres faglige niveau i relation til bedømmelseskriterierne. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele specialet og på en måde så individuel bedømmelse er mulig.

De(n) studerende kan til den mundtlige eksamen medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse, enten i printet form eller i digital form præsenteret på egen computer. Den skriftlige disposition må højst være på 1 side og skal ikke indleveres på forhånd. Medbringer eksaminanden en printet skriftlig disposition, skal kopier af denne ved eksaminationens begyndelse afleveres til begge bedømmere. Derudover kan de(n) studerende medbringe andet præsentationsmateriale, så som et produkt, enten i fysisk form, eller i digital form præsenteret på egen computer.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele specialet og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hver specialeskriver et oplæg af maks. 7 minutters varighed i relation til en konkret problemstilling behandlet i specialet.

Studienævnets valg af bedømmelsesform

Studienævnet har valgt, at prøveformen er: en samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

Afhængigt af antallet af studerende bestemmes varigheden af eksaminationen, inklusiv votering, som følger

  • 1 studerende 30 minutter
  • 2 studerende 60 minutter
  • 3 studerende 75 minutter
  • 4 studerende 90 minutter
Prøvetype
Gruppeprøve / Individuel prøve
Bedømmelse
7-trinsskala
Censur
Ekstern (dvs. at vejleder og en ekstern censor bedømmer)
Evaluering- og feedback former

Mundtlig feedback fra vejleder på oplæg samt dialog om arbejdsproces og specialets problemstilling, teori og metode, analyse og perspektiver. Kollektiv feedback på oplæg til problemformulerings-seminar og intern evaluering fra egen og anden projektgruppes vejleder samt fra opponentgruppe. Kollektiv feedback i forbindelse med deltagelse i ekstra-curriculær speciale workshop. Mundtlig feedback i forbindelse med projekteksamen.

Studieleder/faglig koordinator
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Vejledere
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Ole Erik Hansen (oeh@ruc.dk)
Thomas Budde Christensen (tbc@ruc.dk)
Henrik Hauggaard-Nielsen (hnie@ruc.dk)
STADS stamdata
speciale
belastning : 30 ECTS aktivitetskode : U25685
prøveform : bedømmelse : censur :
Sidst ændret 17/01/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 26-02-2019 13:15 - 26-02-2019 15:15 i uge 09
Speciale - Workshop (Teksam)

Mandag 04-03-2019 08:15 - Fredag 15-03-2019 17:15 i uge 10 og uge 11
Speciale - Problemformuleringseminar (Teksam)

Torsdag 21-03-2019 13:15 - 21-03-2019 15:15 i uge 12
Speciale - Workshop (Teksam)

Fredag 26-04-2019 13:15 - 26-04-2019 15:15 i uge 17
Speciale - Workshop (Teksam)

Onsdag 01-05-2019 08:15 - Onsdag 15-05-2019 17:15 i uge 18 til uge 20
Speciale - Intern Evaluering (Teksam)

Tirsdag 21-05-2019 13:15 - 21-05-2019 15:15 i uge 21
Speciale - Workshop (Teksam)

Mandag 03-06-2019 12:00 - 03-06-2019 12:00 i uge 23
Speciale - Aflevering (Teksam)

Torsdag 13-06-2019 08:15 - Fredag 28-06-2019 17:00 i uge 24 til uge 26
Speciale - Mundtlig eksamensperiode (Teksam)