PDF til print    Find kalender

Projekt i bæredygtig omstilling (1-fags) 3. semester

Semester
F2019
Uddannelse
Teksam - miljøplanlægning *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Om plan- og reguleringsbetingelser og muligheder for innovation og bæredygtig omstilling med udgangspunkt i et afgrænset system af lokalområde, teknologiske systemer, produktion, forbrug, sektorer og/eller infrastruktur
  • Om teorigrundlag og metoder til at analysere systemer, omstillings processer og inddrage praksisrettet viden

Færdigheder

  • Kan analysere og vurdere betingelser og muligheder for miljøog teknologiomstilling i tilknytning til en organisation, virksomhed, lokalsamfund og/eller andre involverede parter
  • Kan samarbejde med eksterne parter og/eller en forskningsoffentlighed
  • Kan indsamle, vurdere og analysere et vidensgrundlag i relation til en afgrænset problemstilling
  • Kan formidle viden til og indgå i dialog med involverede parter

Kompetencer

  • Kan analysere, vurdere og foreslå indsats rettet mod bæredygtig udvikling og omstilling.
  • Kan indgå i dialog med eksterne parter, formidle viden og etablere samarbejdsrelationer, samt reflektere over egen faglige udvikling i relation hertil
Overordnet indhold

Projektet skal tage udgangspunkt i en problemstilling der relaterer sig til omstillingsprocesser i praksis og indeholde en analyse heraf på grundlag af selvstændig indsamling, bearbejdning og analyse af et relevant vidensgrundlag. Projektet skal inddrage diskussioner af regulering, planlægningsvilkår og planlægningstiltag på grundlag af såvel videnskabelig viden som praktiske erfaringer. Projektet skal indeholde refleksioner over muligheder for at inddrage involverede parter i planlægning og gennemførelse af omstillingsprocesser. Projektrapporten skal dokumentere erfaring med dialog og samarbejde med og formidling af viden til eksterne parter.

Projektarbejdet kan udføres i samarbejde med en ekstern part, f.eks. en myndighed, organisation, virksomhed eller lignende, eller i samarbejde med et forsknings- eller udredningsprojekt med relation til uddannelsen.

Projektarbejdet kan bestå i et review over videnskabelig litteratur i tilknytning til et afgrænset emne, suppleret med en formidlingsindsats overfor en målgruppe af samfundsaktører i tilknytning til emnet.

Rapporten kan udformes

  • som en almindelig projektrapport
  • som et review over videnskabelig litteratur i tilknytning til et af- grænset emne, suppleret med et refleksionsdokument, der må have et maksimalt omfang på 48.000 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Skal indeholde en beskrivelse af en formidlingsindsats overfor en målgruppe af samfundsaktører med tilknytning til emnet samt refleksioner over såvel reviewet som formidlingsindsatsen i relation til projektarbejdets læringsmål.
  • som en kombination af 1) et partnerskabsprodukt og 2) et refleksionsdokument. Ved partnerskabsdokument forstås et dokument som er udarbejdet i dialog med en ekstern partner i form af et for partneren relevant produkt, som f.eks. en energiplan, en miljø- kommunikation, et design eller beskrivelse af et produkt eller projekt eller lignende. Ved refleksionsdokument forstås et dokument, der er henvendt til studiestedet, og som skal reflektere over partnerskabsdokumentet og dets relevans for partneren og reflektere over sammenhæng mellem partnerskabsdokumentet og den miljø- og planlægningsfaglige viden på området i relation til projektarbejdets læringsmål.

Refleksionsdokumentet må have et maksimalt omfang på 48.000 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.s

Projektet udføres i grupper á 2-6 studerende. Projektgruppen modtager individuel vejledning i forhold til det skriftlige og koordinering samt planlægning af gruppearbejdet, samt kollektiv vejledning i forbindelse med problemformuleringsseminar og intern evaluering af projektarbejdet.

Gennem projektplaner, problemformuleringsseminar og intern evaluering skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesforløb i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Projektplanerne skal vedlægges som bilag til projektrapporten.

Uddybende beskrivelse

Studerende opfordres til at deltage i Præsentation af projekter - ekstra-curriculær aktivitet.

Projektforløbet

Der er 2 obligatoriske evalueringer i løbet af projektforløbet: • Problemformulerings-seminar • Intern evaluering.

Problemformulerings-seminaret anbefales afholdt i ugerne: 10/11. Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne:18/19/20.

Oplæg til de obligatoriske evalueringer afleveres ca. 5 hverdage før aftalt tidspunkt. Tidspunkt aftales med vejleder, opponentgruppe og dennes vejleder. Det er projektgrupperne, som indkalder og koordinerer tid og sted med gruppernes vejledere.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

405 timer, heraf:

4 timer til problemformulerings-seminar og intern evaluering, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af skriftligt og mundtligt oplæg samt projektplan.

3 timer til deltagelse i og præsentation af projekter - ekstra-curriculær aktivitet.

½ time til eksamen per studerende, eksklusive forberedelse af mundtlig oplæg.

Antallet af vejledermøde varierer afhængig af gruppestørrelse og vejleders forberedelse af feedback på skriftlige oplæg. Projektgrupper med 2-6 medlemmer kan forvente 5 møder, eksklusive problemformulerings-seminar og intern evaluering.

Pensum

Der opgives ikke pensum for projektarbejde baseret på selvvalgt problemformulering.

Forudsætninger for at gå til eksamen

Vejleder påser at problemformuleringsseminar og intern evaluering gennemføres som foreskrevet i praksis for projektvejledning.

Deltager den studerende ikke i hhv. problemformuleringsseminaret og/ eller den interne evaluering udarbejdes refleksionsdokument på min. 7.200 og max. 14.400 tegn, som skal godkendes af egen vejleder.

Refleksionsdokumentet skal adressere opponentgruppens oplæg og komme med konstruktive ideer til eksempelvis sammenhæng mellem problemfelt, problemformulering og metodeovervejelser og/eller sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion

Prøveform

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve

Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og medbedømmer. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af max. 7 minutters varighed om et afgrænset udleveret tema i relation til projektarbejdet.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Projektrapporten skal have et omfang på minimum 84.000 antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 204.000 antal tegn inkl. mellemrum, afhængig af antal studerende i projektgruppen.

Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.

  • 2 studerende mindst 84.000 og højst 168.000 antal tegn
  • 3-4 studerende mindst 96.000 og højst 192.000 antal tegn
  • 5 studerende og derover mindst 96.000 og højst 204.000 antal tegn

Eksaminator fremsender eksaminationstemaer 5 dage før eksamen.

Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde af uenighed om fordelingen, foretages lodtrækning.

Afhængigt af antallet af studerende bestemmes varigheden af eksaminationen, inklusiv votering, som følger

  • 2 studerende 60 minutter
  • 3 studerende 75 minutter
  • 4 studerende 90 minutter
  • 5 studerende 105 minutter
  • 6 studerende 120 minutter
Prøvetype
Gruppeprøve
Bedømmelse
Bestået / ikke-bestået
Censur
Intern (dvs. at vejleder og en intern censor bedømmer)
Evaluering- og feedback former

Mundtlig feedback fra vejleder på projektoplæg og dialog om arbejdsproces samt feedback fra projektgruppe på projektvejledning. Kollektiv feedback på oplæg til problemformulerings-seminar og intern evaluering fra egen og anden projektgruppes vejleder samt fra opponentgruppe. Kollektiv feedback i forbindelse med deltagelse i ekstra-curriculær præsentation af projekter. Mundtlig feedback i forbindelse med eksamen af projekt i bæredygtig omstillng.

Studieleder/faglig koordinator
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Vejledere
Ole Erik Hansen (oeh@ruc.dk)
Thomas Budde Christensen (tbc@ruc.dk)
Henrik Hauggaard-Nielsen (hnie@ruc.dk)
STADS stamdata
kandidatprojekt
belastning : 15 ECTS aktivitetskode : U26979
prøveform : Praktikprøve (ut) bedømmelse : Bestået/ikke bestå censur : Intern censur
Sidst ændret 17/01/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 04-02-2019 08:15 - 04-02-2019 17:00 i uge 06
Projekt i bæredygtig omstilling - Gruppedannelse (Teksam)

Mandag 11-02-2019 15:00 - 11-02-2019 15:00 i uge 07
Projekt i bæredygtig omstilling - Deadline for vejlederansøgning

Mandag 04-03-2019 08:15 - Fredag 15-03-2019 17:00 i uge 10 og uge 11
Projekt i bæredygtig omstilling - Problemformuleringsseminar (Teksam)

Onsdag 01-05-2019 08:15 - Onsdag 15-05-2019 17:00 i uge 18 til uge 20
Projekt i bæredygtig omstilling - Intern evaluering (Teksam)

Tirsdag 11-06-2019 12:00 - 11-06-2019 12:00 i uge 24
Projekt i bæredygtig omstilling - Aflevering (Teksam)

Mandag 17-06-2019 08:15 - Fredag 28-06-2019 17:00 i uge 25 og uge 26
Projekt i bæredygtig omstilling - Mundtlig Eksamen (Teksam)

Mandag 01-07-2019 12:00 - Torsdag 11-07-2019 12:00 i uge 27 og uge 28
Projekt i bæredygtig omstilling - Gen-aflevering (Teksam)

Mandag 19-08-2019 08:15 - Fredag 30-08-2019 17:00 i uge 34 og uge 35
Projekt i bæredygtig omstilling - Reeksamen: Mundtlig (Teksam)