Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Viden

• Viden baseret på højeste internationale forskning om analysen af policy-områder i et moderne demokrati.
• Viden om policy-områders rolle i det politiske system og betydning for samfundsforhold og -dynamikker.
• Viden om udvalgte policy-områders problemfelt, historik og nutidige styring og konfiguration, herunder kompetencefordelingen i et governance system, hvor mange niveauer indgår og påvirker hinanden.
• Viden om samfundsforhold, aktører og dynamikker, der har betydning for policy-områders udvikling.

Færdigheder

• Færdighed i at analysere og begribe udviklingen på centrale og illustrative policy-områder.
• Færdigheder i at sammenligne (komparere) policy-områder.
• Færdigheder i at formidle og diskutere policy-analyser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Kompetencer

• Kompetence til at kunne vurdere og vælge mellem forskellige policy-analyser.
• Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof.
• Give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt.

Kurset består af tre blokke. Første blok præsenterer og diskuterer væsentlige teoretiske modeller for policy-analyse. Anden blok præsenterer forskellige policy-områder. Der lægges vægt på at dække områder, der dels er væsentlige i omfang og betydning for samfundet og dels illustrative ift. at være hhv. reguleringstunge, servicetunge og påvirket mere end gennemsnitligt af EU og internationale dynamikker. Gennemgangen af de forskellige policy-områder vil følge den samme skabelon, således at det komparative aspekt træder tydeligt frem. Tredje og afsluttende blok tilbyder et tværgående blik på policy-områderne ved at diskutere tværgående temaer, som fx ulighed eller indflydelse.

Kursets formål

At få en solid indsigt i politiske, demokratiske og magtmæssige problemstillinger og dynamikker omkring indretningen af centrale politikområder i liberale demokratier. At tilegne sig teoretiske og metodiske værktøjer til at analysere problemer, udfordringer, forandringer og løsninger indenfor et givent politikområde. At kunne skrive korte notater, der opsummerer en politisk problemstilling og anviser en begrundet politisk løsning på problemstillingen.

Formatet

Kurset er delt i tre dele: En teoretisk-metodisk del; En empirisk orienteret del vedr. udvalgte policyområder; og en del om notatskrivning.

Den teoretisk-metodiske del giver typologier, forklaringsmodeller og metodiske principper for analyse af policy-proceser. Disse analytiske værktøjer benyttes til at analysere de gennemgåede policyområder mht. fremkomst af policies, deres implementering og deres konsekvenser. Det er afgørende, at de studerende får en fælles ramme til at analysere og sammenligne politikområder. Mht. notatskrivningen trænes de studerende i gennem øvelsesopgaver kort og præcist at redegøre for og vurdere en politisk problemstilling samt indstille til praktisk håndtering af denne.

Mere præcist analyseres policyområderne ud fra især følgende spørgsmål:

• I hvilket omfang passer den rationelle, inkrementelle og skraldespandsmodellen på politiktilblivelsen i forhold til en given offentlig politik?
• Er der tale om en regulativ, distributiv, redistributiv eller forfatningspolitik?
• Er fordele og ulemper koncentreret eller diffuse og hvilken politisk dynamik er til stede?
• Hvad er det typiske styringsinstrument (information, lov, skat eller organisatorisk infrastruktur)?
• Hvordan ser politikken ud målt i forhold til output, outcome og impact?
• Hvilken rolle spiller nationale og internationale institutioner og hvordan?
• Hvilken rolle spiller offentlige og private aktører og hvordan?
• Hvilke indsigter bidrager struktur, institution og aktørbasserede forklaringer med?
• Hvordan kan politiktilblivelsen analyseres hhv. deskriptivt-positivt (Scharpf 1999) og normativ (Christopher og Zeckhauser 2011)?

Der afholdes 12 kursusgange. Kernen er forelæsninger, men der vil også være et væsentligt indslag af øvelser og diskussioner.

Tre elementer:

1) Forelæsninger med mindre summeøvelser med udgangspunkt i de analytiske modeller 2) Øvelser i at skrive policynotat og i at give feedback til medstuderende 3) Besøg i offentlig eller privat organisation.

280 timer inklusive deltagelse i og forberedelse til undervisning, øvelser og eksamen.

Knill, C., & Tosun, J. (2012). Public policy: A new introduction. Palgrave Macmillan, pp. 1-96. Scharpf, F. W. (1997). Games real actors play: Actor-centered institutionalism in policy research (Vol. 1997). Boulder, CO: Westview Press: 19-35. Jørgensen, A og Andersen H. T. (2014) Boligforhold, i (red.) Greve, B., Jørgensen, A. og Larsen, J. E., Det danske samfund, København, Hans Reitzels Forlag. (pp. 359-384). Schultz Larsen, T. (2012) Med Bourdieu i felten - Almeneboligområders storhed og forsømmelse, i (red.) Andersen, J. et.al. Byen i bevægelse - mobilitet, politik, performativitet, Frederiksberg: Roskilde Universitets forlag, (pp. 196-214). Schultz Larsen, T. (2015) Fra Ghetto til forsømte boligområder, i (red.) Greve, B. Grundbog i Socialvidenskab - 5 perspektiver, Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, (pp. 415-4321). Anderson-Skog, L (2000) ”National patterns in the regulation of railways and telephony in the Nordic countries to 1950” Scandinavian Economic History Review 48(2) pp 30-46 Olsen, S. ( 2007) “Fragmentation and coordination in the Scandinavian railway sector” International Review of Administrative Sciences 73(3) pp 349-364. Sørensen, C.H. and F. Longva (2011) “Increased coordination in public transport – which mechanisms are available?” Transport Policy 17 pp 117-125. Sørensen, C.H. and H. Gudmundsson (2010). “Målstyret transportpolitik – hvad kan Danmark lære af Sverige og Norge?” Økonomi og Politik 83(2) pp 3-19. Macmillen, J. (2013) ”Governance, policy and mobility futures” i Moving towards low carbon mobility redigeret af M. Givoni og D. Banister, Edward Elgar pp 43-59. Vallgårda, S. og A. Krasnik (eds.) 2010. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik. 2. udgave.. København: Munksgaard, pp. 11-53, 139-203. Astrid Blom (2014) ’Det kommunale sundhedsområde i et historisk perspektiv’, i B.M. Pedersen og S.R. Petersen (red.) Det kommunale sundhedsvæsen. København: Hans Reitzels forlag, pp. 27-56. Daugbjerg Carsten and Alan Swinbank (2012) An introduction to the ‘new’ politics of agriculture and food, Policy and Society 31, 259–270 Grant P.Wyn (2012) Can political science contribute to agricultural policy? Policy and Society 31, 271–279 Fouilleux, E. (2010). ‘Common Agricultural Policy’, in M. Cini & N. Pérez-Solórzano Borragán (eds.), European Politics.(3rd edition), Oxford:Oxford University Press, pp. 340-357. Ansell Chris and David Vogel (2006) Introduction in Christopher Ansell and David Vogel (eds.) What’s the Beef: The Contested Governance of European Food Safety Regulation. MIT Press, pp. 3-32, MIT Press. Larsen, Flemming (2013) ‘Active Labor-Market Reform in Denmark: The Role of Governance in Policy Change’ In Brodkin and Marston (Eds.) Work and the Welfare State Book Subtitle: Street-Level Organizations and Workfare Politics. Georgetown University Press. Pp. 103-123. Kvist, Jon & Ivan Harsløf (2014) ’Workfare with Welfare Revisited: Instigating Dual Tracks for Insiders and Outsiders’ In Lødemel & Moreira (eds.) Activation or Workfare? Governance and the Neo-Liberal Convergence. Oxford University Press. Pp. 47-72.

For at gå til eksamen skal de studerende i løbet af semesteret aflevere to opgaver

Den første er en skriftlig opgave (en policy brief) på baggrund af et stillet spørgsmål relevant for kursets tema. Opgaven udarbejdes individuelt og må have et maksimalt omfang på 9.600 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.

Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opgaven.

Den anden opgave består i at udarbejde en skriftlig bedømmelse (feedback) af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må have et maksimalt omfang på 7.200 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Den studerende, der skrev opgaven, som bedømmes, modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via underviseren.

Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opgaven.

Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opgave, der må have et maksimalt omfang på 9.600 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.

Studerende, der ikke får godkendt den anden opgave (feedback’en) skal aflevere en ny feedback, der må have et maksimalt omfang på 7.200 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Skal godkendes af underviseren.

Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave

De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave (en policy brief) belyse et stillet spørgsmål inden for et eller flere af de policyområder, kurset har gennemgået.

Opgaven må må have et maksimalt omfang på 9.600 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave (policy brief’en). Der vil herefter blive stillet overvejende teoretiske spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor.

Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter ligeligt ved bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for den mundtlige og skriftlige prøve.

Omprøven har samme form som den ordinære prøve.

Alle hjælpemidler tilladt.

Mundtlig feedback på øvelsesopgave 1 og 2. Mundtlig evaluering af kursus ifm. sidste kursusgang.